Kolding Havn
Kolding Havn fra 1843 er en ny havn i historisk sammenhæng. Indtil slutningen af 1600-tallet kunne skibene sejle helt op til Sønderbro, men så sandede åen og inderfjorden til, så man måtte bruge pramme fra Drejens og Strandhuse ind til byen.
Indholdsfortegnelse
Havnen i 1800-tallet
I slutningen af 1700-tallet ville staten gerne hjælpe de østjyske byer, der havde behov for havne, men der krævedes lokalt initiativ og med finansiering. Købmand Caspar F. Müller fik sat gang i den lokale havnekommission, og havnen stod helt færdig i oktober 1843. Det første sejlskib ankom dog til den nye havn allerede d. 5. november 1842.
Müller måtte selv grave dybt i lommerne for at foretage de nødvendige opmålinger og beregninger til det nye havnebassin. Mændene bag selve udførelsen af det nye havne bassin var havneinspektør Kaptajn Leth og landinspektør Grandjean, som i 1841 indsendte en detaljeret plan med overslag, som de havde udarbejdet i samarbejde med havnekommissionen. Havnen blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid, hvor befolkningstallet steg og handels- og industrivirksomheder nød godt af nærheden mellem jernbane, vejnet og havnen. Befolkningstallet i Kolding steg fra 2644 mennesker i år 1845 til 12516 mennesker i år 1901. I 1892 henvendte Kolding Handelsforening sig til byrådet, i håb om at få havnebassinet uddybet til 18 – 20 fod (ca. 6-7 meter) ligesom havnen i Horsens, så større skibe kunne sejle helt ind til byen. Havnen blev udvidet i 1898-99 med uddybning af havnebassin og sejlrende og etablering af et svajebassin. Samme år blev den første stads- og havneingeniør, cand. polyt. Stephan Løchte, ansat. Havnebassinet i Kolding blev udført i samme stil som Vejle havneanlæg, som havde vist sig gavnligt og økonomisk ansvarligt. Derfor antog man at et lignede bassin ville gøre sig godt i Kolding. Udgifterne til det nye havnebassin løb op i 23.547 rigsbankdaler og 18 Sk. Sølv, hvilket svarer til et par millioner danske kroner. Ved resolutionen af havnen den 10. juli 1844 udtrykte Kongen sin højeste tilfredshed med den iver og flid, der var blevet udvist.
Havnen mellem 1900 og 1950
I 1909 udførtes endnu en stor udvidelse, hvor sejlrende og bassin blev uddybet til 7 m. To virksomheder havde især betydning for havnens udvikling. Den ene var Saftstationen etableret af de Danske Sukkerfabrikker i 1899, den anden var kreatureksporten og Kolding Eksportmarked drevet frem af kreaturekspeditør Jens Holm, der i 1919 solgte hele sin virksomhed til Kolding Havn. Da trafikken til og fra havnen over jernbanesporene blev for besværlig, skabte Løchtes efterfølger, stads- og havneingeniør C.A. Lassen, en blivende løsning på problemet ved at flytte den yderste del af åen mod syd og lave en skinnefri forbindelse mellem byen og havnen – Buen – som stod færdig i 1921. I 1917 blev Sammenslutningen af De Danske Havne oprettet. Gennem denne sammenslutning undgik man konkurrencen mellem de øvrige østjyske havne som Fredericia, Vejle og Horsens.. Sammenslutningen havde til formål at holde havnens indtægtsgrundlag på det højest mulige niveau. I årene før sammenslutningen blev jernbaner som Troldhedebanen og Kolding-Egtved banen anlagt. De nye jernbaner medførte en å-forlægning mod syd, da DSB havde et ønske om sporsammenlægningen omkring havnen, der via forlægningen kunne opfyldes. På samme tidspunkt blev Sdr. Havnegade og Buen anlagt for derved at kunne kombinere flere erhvervslokaler med havnen.
Under krigen havde tyskerne beslaglagt en stor del af Kolding Nordhavn. I 1942 begyndte byggeriet af et skibsværft, og i 1943 indhegnedes et område på 46.000 m2, og 5 store haller, der var flyttet hertil fra Belgien, opførtes, og her etableredes et tysk militærlager bestående af bl.a. mindre skibe, biler, ammunition, våben, olie og værktøj for hele det sydlige Jylland og Fyn. Efter at Kiel var blevet bombet af englænderne, benyttede tyskerne Kolding som aflastningshavn. Efter krigen opmagasineres efterladt tysk materiel fra et stort område i hallerne. Dette materiel sørgede Parkkommandoen for blev solgt videre og nyttiggjort. Kolding Byråd havde håbet at kunne købe de belgiske haller på havnen, men fik ikke lov pga. den herskende valutamangel. De blev derfor afmonteret og sendt tilbage til Belgien i oktober 1948.
Også efter krigen planlagde og gennemførte stads- og havneingeniør C.A. Lassen udvidelser af havnen, men ambitionerne om en storhavn måtte nedtones. Der blev dog i 1950erne og 1960erne forlænget og renoveret kajanlæg.
Havnen fra 1950 og frem
1970 blev Hans Wahlgreen ansat som Teknisk Direktør og samtidig som direktør for havnen med M. H. Gubi som havneingeniør. Hans Wahlgreen forestod de første udviklingsplaner midt i 1970erne.
I 1976 skrev havnens befragtere anført af speditør Bjarne Nielsen, skibsmæglerne Svend Erik Hansson (f. 1941) og Niels Chr. Hansen, at der var behov for arealudvidelse da firmaernes nuværende aktiviteter var begrænset, og det blev præciseret, og man påregnede, at stigningen i godsomsætningen ville fortsætte. Kolding Havn udarbejdede derefter et forslag til udvidelse af kajanlægget på sydsiden, som samtidig betød en større arealudvidelse. Den udarbejdede økonomiske redegørelse som byggede på mæglernes prognoser om udvikling i godsomsætningen kunne finansiere udvidelsen. På et møde i Ministeriet for Offentlige Arbejder blev redegørelsen forelagt og Kolding Havn fik som eneste havn i Danmark lov til at udvide havnen. Andre havne måtte vente på en landsplanredegørelse, der først forelå halvandet år senere. Denne tilladelse var afgørende for havnens fremtid, og udover investeringen i bolværker og landarealer blev der i det kommende årti investeret i nyt materiel. I 1987 tiltrådte Hans-Jørgen Bøgesø som direktør og med Klaus Andersen som havneingeniør.
Med Havneplan 1989 iværksættes arbejdet med en ny stratetisk plan for havnens udvikling. Der blev sat fokus på markedet og at sikre de nødvendige fysiske og organisatoriske rammer for forretningsbaseret havnedrift. Havnens administration blev samlet i nye rammer og bygningen var et resultat af en indbudt arkitektkonkurrence som Lauge Juuls tegnestue vandt i 1989. Bygningen blev prisbelønnet i 1991 af Kolding Kommune Ideen til forlægningen havde baggrund i at skabe større sammenhængende arealer på nordsiden med adgang til kajanlæg og banespor. Kommunen havde interesse i bedre trafikforhold. Andelssvineslagteriet, Cold Stores og Gasværket lukkede deres produktion på havneområdet ligesom Kolding Eksportmarked og kvægeksportfirmaerne søgte nye veje. Eksporten af kreaturer via havnen var ophørt.
Mageskiftet med bl.a. Danish Crown betød, at havnen overtog arealer direkte ved kaj. Andelssvineslagteriet, som var blevet etableret i 1911, blev lukket, og Danish Crown overtog Kreaturslagteriets areal og bygninger nord for Jens Holms Vej. Samtidig blev der mageskiftet arealer mellem DSB, Kolding Kommune og Kolding Havn. DSB lukkede i den forbindelse Container- og Vekselladterminalen, som flyttede til Taulov. Overtagelse af arealer tæt ved kajen førte til uddybning på nordkajen til 7 m og et nyt bolværk på en strækning af 400 samt etablering af en ro-ro rampe.
Det lykkedes skibsmæglerfirmaerne og Kolding Havn at fastholde gamle kunder og få nye med tilbud om oplagring i pakhuse. Havneterminalerne blev bygget i 1996, og Kolding Havn blev Danmarks største importhavn af skåret træ. I 2002 opførte Havneterminalen nye produktionslokaler til DLH A/S på arealer, som Kolding Eksportmarked fraflyttede. Havneterminalen dækker efterhånden en stor del af nordkajen.
Siden havneloven i 1976 har Transportministeriet søgt at koordinere udviklingen i de danske havne. 1. januar 2000 blev havnens styreform ændret. Hver havn kunne nu vælge mellem at være et aktieselskab, en kommunal selvstyrehavn eller en kommunal ejet havn. For Kolding Havns vedkommende blev det kommunal selvstyrehavn og med en havnebestyrelse bestående af politikere og 2 valgt udenfor Byrådet. Byrådet er øverste myndighed for havnen. Havneloven er siden yderligere liberaliseret, og bestyrelsen består i dag af 3 medlemmer fra Byrådet og 4 medlemmer fra erhvervslivet.
I 2009 fik Kolding Havn godkendt en lokalplan som sikrer arealernes anvendelse til havneerhverv og fremtidige udbygningsmuligheder.
Kolding Havn er blandt Danmarks 10 største kommunale havne med en samlet omsætning med bil, bane og skib på ca. 3,7 mio. tons. Kolding Havn er centrum for en lang række funktioner inden for transport og distribution, hvor der i høj grad opereres med totalløsninger overfor produktionsvirksomhederne. Inden for de seneste år er Design City skudt op. En ny bydel i Kolding, som tilfører havneområdet en ny og moderne stil. Design city deler havnens miljømæssige interesser og lokker nye og store virksomheder til bydelen, som gerne skulle bidrage til havnens videre udvikling i fremtiden.
Litteratur og kilder
- C.A. Lassen: Kolding havn: Et historieteknisk tilbageblik. 1943.
- Kolding Havn 1843-1993. Red. Birgitte Dedenroth-Schou, 1993.
- http://www.koldinghavn.dk Oplysninger fra havneingeniør Klaus Andersen, marts 2013.
- Kolding Folkeblad - 13-11-1942
- Koldingbogen 2020 interview, Kolding Havn under besættelsen, med Gustav Schmidt Hansen
