Kommunevalget 1993
Fra KoldingWiki
Kommunevalget afholdtes 16. november 1993.
Om valget
Venstre havde stor fremgang og opnåede 8 mandater. Så mange pladser havde gruppen ikke haft siden den almindelige vælgerklasses valg i 1906, hvor der jo endnu ikke var partilister. Socialdemokraterne fik ligeledes 8 mandater, mens SF beholdt sine 6. Det Konservative Folkeparti gik igen tilbage og fik kun 2 mandater, det laveste antal siden de højstbeskattedes valg i 1903. Fremskridtspartiet måtte nøjes med 1, Kristeligt Folkepartis Jens Møller stillede denne gang op for CD, men opnåede ikke genvalg, mens Borgerlisten havde valgt ikke at genopstille.
Socialdemokratiet og SF havde således et komfortabelt flertal, hvorved Per Bødker Andersen kunne fortsætte på borgmesterposten.