Kommunevalget 2005
Fra KoldingWiki
Kommunevalget afholdtes 15. november 2005.
Om valget
Ved kommunevalget i november 2005 var antallet af pladser i Kolding Byråd blevet øget med seks, så der nu var 31 pladser imod 25 ved valget i 2001. Dette skyldtes kommunalreformen, der skulle træde i kraft 1. januar 2007. Indtil reformens implementering hed byrådet endvidere sammenlægningsudvalget. Selve valghandlingen betød status quo. Socialdemokratiet blev igen byrådets største parti med 12 mandater. Venstre forblev det største borgerlige parti med otte mandater. Det Konservative Folkeparti fik 4 mandater. Dansk Folkeparti fik 3 mandater, mens Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre hver fik 2 mandater. Borgmester Per Bødker Andersen (s) kunne herefter fortsætte som byens førstemand.