Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587
Braunius og Hogenbergs prospekt over Kolding 1587, er det ældste prospekt (kort) over Kolding by, det stammer angiveligt fra 1587 og findes i Braunius og Hogenbergs geografiske værk kaldet Civitatis orbis terrarum. Det kaldes også Rantzaus kort, fordi det formentlig er lavet efter et kobberstik i statholder Henrik Rantzaus samling. Han var statholder i den kongelige del af Slesvig-Holsten. Stikket viser den middelalderlige byplan med Torvet (senere kendt som Akseltorv), Østergade og Vestergade, der samler sig i Rendebanen-Helligkorsgade og Søndergade, der går ned til åen med havnen og grænsen mod hertugdømmet Slesvig. Dominerende i billedet er Koldinghus med staldgård og ladegård og den store slotshave, der gik fra Staldgårdens sydmur til Klostergade afgrænset af Slotsgade og Munkegade.
Litteratur og kilder
- Se også: Kort over Kolding
- Bjørn Westerbeek Dahl: Kortets historie i Vejle Amt, 1993.
- Ove Jørgensen: Georg Brauns beskrivelse og billede af Kolding 1587, Museet på Koldinghus. Årsberetning 1979-80.