Vestergade

Fra KoldingWiki
Version fra 4. apr 2013, 11:42 af MartinMølgaard (diskussion | bidrag) MartinMølgaard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Vestergade har været en del af den middelalderlige byplan, men den nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1511. Den blev senere en af de finere gader i byen. I Vest...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Vestergade har været en del af den middelalderlige byplan, men den nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1511. Den blev senere en af de finere gader i byen.

I Vestergade boede bl.a. A. D. Burcharth, der i 1861 oprettede en malerforretning i gaden, læderhandler/nådler Andreas Dinnsen, som flyttede til i år 1900, prokurator Marno Zahn og sagfører J.L. Hansen, også kendt som "den lille borgmester". Kolding Rådhus kom ved udvidelsen med arresthuset til at ligge for enden af Vestergade.

Den første store ændring af Vestergade kom, da Kolding Posthus blev revet ned for at give plads til gadegennemføringen fra Torvegade til Katrinegade, der toges i brug i 1935. Den næste kom i 1939-43, da Bredgade blev anlagt, hvilket betød, at en del huse i Vestergade blev revet ned.

Resten af Vestergade blev nedrevet i 1960erne og begyndelsen af 1970erne som led i en omfattende sanering af bymidten, der også havde sammenhæng med, at byrådet havde planer om at bygge en stor kultur- og administrationsbygning mellem Bredgade og Skolegade. Disse planer blev dog aldrig til noget, og området lå hen som parkeringsplads, indtil Cityarkaden og senere Midtgården blev bygget i 1980erne.


Litteratur og kilder

  • P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
  • Martin Gubi, Jens Åge Petersen, Birgitte Dedenroth-Schou: Teknisk Forvaltning, Kolding Kommune 1898-1998, 1998.
  • Eril Broch Hansen: Det gamle Vestergade, Koldingbogen 2008.
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Gader Vestergade.