Kolding i 1950erne

Lodtrækning om borgmesterposten i Kolding i 1954. Den konservative Peter Beirholm vandt. Det er taberen Søren M. Jensen og skoleudvalgsformand H.A. Hansen (S) til højre for borgmesteren.

1950erne var årtiet, hvor efterkrigstidens økonomiske stagnation og husvildebarakker blev afløst af tro på en lysere fremtid, hvor egen bolig – allerhelst hus med have - bil, fjernsyn, teltferie eller udenlandsrejse ikke længere var udenfor rækkevidde.

Erhverv og industri

I 1952 var der 135 latrintønder i den indre by, men natrenovations-kørslen i Kolding Købstad ophørte den 1. april 1956. Kørslen udgik fra Dyrehavegård, hvor renovationen blev brugt som gødning.

Stål- og tekstilindustrien i Kolding kunne sætte flere folk i arbejde, der kom gang i handelen i byens forretninger. Erhvervsrådets ambition for Kolding var at blive Sydjyllands centrum, som Aalborg var det i Nordjylland. Dansk Kraftemballage, nu Smurfit Kappa, blev etableret på opfyldt jord nord for havnen takket være Erhvervsrådets benarbejde, og virksomheder fra især København skulle trækkes til Kolding. Byrådet anlagde de første byggemodne industriarealer ved Sdr. Ringvej/Haderslevvej. De var klar i 1959, netop som højkonjunkturen satte ind. I Borchs Gård var der indtil 1958 grisemarked i en af de gamle bygninger, men derefter begyndte nedrivningen af bygningerne i området for at gøre plads til de parkeringspladser, som nu var påkrævet.

Trafikplanen

Det store diskussionsemne i byen i 1950erne var trafikplanen, som var en del af byplanen fra 1947. Man ville forlænge Bredgade mellem Rådhuset og Sct. Nicolai Kirke op til Slotssøen, og der etablere en Slotssøvej, der skulle forbinde Låsbygade og Fredericiagade over søen. Jernbanegade, Østergade, Helligkorsgade – alle var de for smalle til at klare den stigende trafik af cyklister, knallerter (Diesella-knallerten blev serieproduceret fra 1952) og ikke mindtst biler. I 1951 var der i Kolding indregistreret 764 personbiler, i 1961 var tallet 3485. Man overvejede endda at fjerne hele den nordlige side af Jernbanegade for at gøre gaden bred nok, men alle trafikplanlæggerne - også den kendte arkitekt fra København Steen Eiler Rasmussen – endte med at mene, at man måtte inddrage Slotssøen for både at klare hovedvejstrafikken nord-syd og den bymæssige trafik øst-vest. Byrådsflertallet og den vellidte borgmester Peter Beirholm var med på idéen, mens fru borgmester Beirholm, Nationalmuseet og kulturpersonlighederne i byen protesterede voldsomt. Det endte med den nuværende Slotsøvej i 1970, da man også havde fået en Vester Ringgade og en motorvej.

Busserne havde i 1950erne overtaget efter de gamle privatbaner, og en ny busstation blev indviet i Mazantigade i 1955. I 1950erne blev man bevidst om forureningen. Natrenovationen forsvandt i 1956, og i slutningen af 1950erne begyndte byggeriet af det første mekaniske rensningsanlæg øst for Østerbrogade, så fjorden med tiden kunne blive ren igen.

Sport og fritid

Kolding Bad blev indviet i 1954. Det var et moderne friluftsbad med 25 m. bassin for svømmerne. En væsentlig årsag til anlægget var den tiltagende forurening i Kolding Fjord. 1956

KIF-Hallen blev bygget ved en stor frivillig indsats fra de mange sportsinterresserede i byen, og Friluftsbadet (nu Slotssøbadet) blev åbnet især til glæde for de mange børn, der boede i byen. Selv om der blev bygget masser af almennyttige lejligheder og også en del parcelhuse i byens udkant, boede en stor del af byens befolkning stadig i midtbyen. En byskole som Sct. Nicolai Skole nåede op på et elevtal på 1000. De store fødselsårgange fra slutningen af 1940erne og etagebyggeriet i byens udkant krævede byggeri af en helt ny skole – Brændkjærskolen og udvidelse af Sdr. Vang Skole, Ålykkeskolen og Riis Toft – nu også med indendørs svømmebassiner. Det største svømmebassin blev bygget ved Slotssøen -Friluftsbadet – senere overdækket og udbygget til det nuværende Slotssøbad.

Udannelse

1. mellem på Aalykkeskolen 1956.

Kolding ville være en uddannelsesby. Man havde som andre byer en Teknisk Skole og en Købmandsskole, men det lykkedes at få et lærerseminarium til byen. Undervisningen begyndte i 1952, og 1957 stod bygningen på Dyrehavevej færdig. I 1956 indviedes Apostolisk Højskole, og der arbejdedes også på at få en skole for ikke faglærte arbejdere, der begyndte undervisningen i 1961.

På det, man i dag kalder design, men som man dengang kaldte kunsthåndværk, var Kolding fremme i forreste række i 1950erne. Damaskvæveriets duge blev tegnet af landets førende tekstilkunstnere, og Hans Hansen Sølvsmedie var lige så berømt som Georg Jensen. Karl Gustav Hansen solgte sølvservicer, thekander m.m. til hele Europa. Bent Gabrielsen designede smykker for firmaet, og Anni og Bent Knudsen arbejdede både med sølvsmykker, corpus og papirklip. Alle var de leverandører til kunsthåndværkernes højborg, Den Permanente i København.

Højere levestandard

I 1950erne blev det meget mere bekvemt at være koldingenser. De nye lejligheder, der blev bygget, havde eget bad og toilet, de første fjernvarmeledninger blev lagt i 1951, og køleskabene vandt frem som afløsere for isskabet. Arbejdstiden blev sat ned sidst i 1950erne, og ferienkunne bruges på camping - Koldings første campingplads ved Ndr. Ringvej blev etableret midt i 1950erne - eller på en charterferie til Harzen. I 1958 var der 1000 familier i Kolding, derhavde fjernsyn. Skulle man more sig i byen i Kolding, var det Palmehaven i Jernbanegade, Astoria/Casino i Låsbygade eller Sans Souci på Industrien i Jernbanegade, der havde sin første forestilling i 1951.

Tidlinie

1950 Peter Beirholm borgmester

1951 Skærbækværket sættes i drift

1952 Kolding Seminarium oprettes

1952 Diesellaknallerten sættes i produktion

1954 Dansk Kraftemballage bygges

1954 Kolding Bad indvies

1954 Vandværket i Trudsbro indvies

1954 Sdr. Ringvej åbnes

1955 Brændkjærskolen tages i brug

1955 Ny rutebilstation i Mazantigade

1956 KIF-Hallen indvies

1956 Natrenovationen i Kolding ophører

1956 Hjemmehjælperordning oprettes

1959 Første industriareal ved Sdr. Ringvej/Haderslevvej

Tidslinje: Kolding i det 20'århunderede

1900'erne • 1910'erne • 1920'erne • 1930'erne • 1940'erne • 1950'erne • 1960'erne • 1970'erne • 1980'erne • 1990'erne