Forskel mellem versioner af "Rendebanen"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Rendebanen_B2421.jpg|thumb|right|Rendebanens østlige del set fra [[Helligkorsgade]], [[1866]]. | + | [[Fil:Rendebanen_B2421.jpg|thumb|right|Rendebanens østlige del set fra [[Helligkorsgade]], [[1866]].{{uf}}]] |
| − | [[Fil:Rendebanen1.jpg|thumb|right|Luftfoto efter Bredgade blev anlagt, ca. 1945-1950. | + | [[Fil:Rendebanen1.jpg|thumb|right|Luftfoto efter [[Bredgade]] blev anlagt, ca. [[Kolding i 1940erne|1945-1950]].{{uf}}]] |
[[Fil:Rendebanen 1984 - Mogens Hansen.jpg|thumb|Rendebanen set mod krydset ved Bredgade, april [[1984]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Mogens Hansen]] | [[Fil:Rendebanen 1984 - Mogens Hansen.jpg|thumb|Rendebanen set mod krydset ved Bredgade, april [[1984]]. Kolding Stadsarkiv, fotograf Mogens Hansen]] | ||
Rendebanen er en gade i Kolding. | Rendebanen er en gade i Kolding. | ||
== Gadens historie == | == Gadens historie == | ||
| − | Rendebanen hører til blandt byens middelalderlige gader. Gadens navn | + | Rendebanen hører til blandt byens middelalderlige gader. Gadens navn kommer efter "Renden" og at den blev brugt af adelen og kongehuset til ”dystrend” (ridderturneringer), og kortene viser, at gaden har været væsentligt bredere end de øvrige gader. Christian 3. arrangerede dystrend i gaden i årene [[Kolding før 1799|1545]] og 1548. I 1910 angav [[P. Elissen]] at gaden også er blevet kaldt ''Rendbanegade''. Gaden er også kendt for at være det første sted i Jylland hvor der blev tændt et [[Juletræ i Kolding|juletræ]], hvilket skete i [[1822]] på Rendebanen 15. |
[[:Kategori:Treårskrigen|Treårskrigen]] 1848 til 1850 gik hårdt ud over husene i gaden. Slesvig-holstenernes bombardement af byen [[Slaget om Kolding 1849|23. april]] 1849 medførte, at kun ganske få af gadens gamle huse overlevede. De nedbrændte bygninger blev dog hurtigt genopført, og flere af dem eksisterer den dag i dag. | [[:Kategori:Treårskrigen|Treårskrigen]] 1848 til 1850 gik hårdt ud over husene i gaden. Slesvig-holstenernes bombardement af byen [[Slaget om Kolding 1849|23. april]] 1849 medførte, at kun ganske få af gadens gamle huse overlevede. De nedbrændte bygninger blev dog hurtigt genopført, og flere af dem eksisterer den dag i dag. | ||
| − | I 1940erne ændrede den gamle gade udseende, da den nye gade, Bredgade, blev ført igennem fra Tøndervej til Rendebanen, og flere huse i Rendebanen måtte nedbrydes. Ét af husene herfra blev flyttet ned i gården bag Helligkorsgade 20. (Kolding Stadsarkiv) | + | I [[Kolding i 1940erne|1940erne]] ændrede den gamle gade udseende, da den nye gade, [[Bredgade]], blev ført igennem fra [[Tøndervej]] til Rendebanen, og flere huse i Rendebanen måtte nedbrydes. Ét af husene herfra blev flyttet ned i gården bag [[Helligkorsgade 20]]. (Kolding Stadsarkiv) |
| − | Af | + | Af beboere på Rendebanen kan nævnes: snedkermester [[Søren Iver Andersen]], borgmester og byfoged [[Christen Estrup]], forfatter og politiker [[Carl Ploug]], [[Hans Junghans]], P. Jürgensen([[Juletræ i Kolding]]) og fotograf [[Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard|Aagaard]]. Forskellige forretninger, foreninger og kasser har også haft lokaler i gaden, her kan nævnes: [[A.L. Johansen og Søn]], [[Georg Gimbels Jernforretning]], [[Kolding Laane- og Diskontokasse]], [[Koldingbibliotekerne]], [[Munks Boghandel]] og [[Volkerts Fabrikker]], |
Nuværende version fra 20. sep 2026, 15:40
Rendebanen er en gade i Kolding.
Gadens historie
Rendebanen hører til blandt byens middelalderlige gader. Gadens navn kommer efter "Renden" og at den blev brugt af adelen og kongehuset til ”dystrend” (ridderturneringer), og kortene viser, at gaden har været væsentligt bredere end de øvrige gader. Christian 3. arrangerede dystrend i gaden i årene 1545 og 1548. I 1910 angav P. Elissen at gaden også er blevet kaldt Rendbanegade. Gaden er også kendt for at være det første sted i Jylland hvor der blev tændt et juletræ, hvilket skete i 1822 på Rendebanen 15.
Treårskrigen 1848 til 1850 gik hårdt ud over husene i gaden. Slesvig-holstenernes bombardement af byen 23. april 1849 medførte, at kun ganske få af gadens gamle huse overlevede. De nedbrændte bygninger blev dog hurtigt genopført, og flere af dem eksisterer den dag i dag.
I 1940erne ændrede den gamle gade udseende, da den nye gade, Bredgade, blev ført igennem fra Tøndervej til Rendebanen, og flere huse i Rendebanen måtte nedbrydes. Ét af husene herfra blev flyttet ned i gården bag Helligkorsgade 20. (Kolding Stadsarkiv)
Af beboere på Rendebanen kan nævnes: snedkermester Søren Iver Andersen, borgmester og byfoged Christen Estrup, forfatter og politiker Carl Ploug, Hans Junghans, P. Jürgensen(Juletræ i Kolding) og fotograf Aagaard. Forskellige forretninger, foreninger og kasser har også haft lokaler i gaden, her kan nævnes: A.L. Johansen og Søn, Georg Gimbels Jernforretning, Kolding Laane- og Diskontokasse, Koldingbibliotekerne, Munks Boghandel og Volkerts Fabrikker,
Litteratur og kilder
- Arkivalier om Rendebanen (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Vivi Jensen: Koldings middelalderlige topografi, 1978.
- Georg Bruun: Koldings gader, Byraadsbogen 1936–37, 1937.
- Hanne-Mette Pedersen: Husene i Helligkorsgade og Rendebanen, 1985.
- Lokale vejvisere 1877 - 1993.
