Forskel mellem versioner af "Helligkorsgade 18"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Litteratur og kilder) |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg|thumb|Helligkorsgade 18 (til højre) i 1940erne, ukendt fotograf]] | [[Fil:B1948 - Helligkorsgade 18-20 Kolding - 1940erne.jpg|thumb|Helligkorsgade 18 (til højre) i 1940erne, ukendt fotograf]] | ||
[[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg|thumb|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]] | [[Fil:B40143 -Helligkorsgade 18.jpg|thumb|Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965]] | ||
− | Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra 1589 | + | Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra [[Kolding før 1799|1589]]. |
− | + | == Bygningshistorie == | |
+ | På døroverliggeren står: "''O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589''", hvorfor det antages at huset er opført i 1589, men det vides ikke, hvem der har bygget huset. | ||
+ | |||
+ | Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade. | ||
+ | |||
+ | Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester [[Jakob Møller]], der overtog huset i 1813 fra [[Jens Borch]]s enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester [[P. Martin Møller]], søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915. | ||
+ | |||
+ | Huset blev angiveligt under [[Slaget ved Kolding|slaget ved Kolding]] i april [[1849]] ramt af en kanonkugle, der stadig kan ses på husets bagside. | ||
I 1915 sørgede et konsortium bestående af kæmner [[I.O. Brandorff]], guldsmed [[Holger Kyster]] og [[C.G.W. Ræder|konsul Ræder]] for, at huset blev restaureret, og de indrettede det til 4 mindre lejligheder. I 1937 overtog Kolding Kommune huset, og der blev indrettet kontor til [[Kolding Turistforening|Kolding Turistbureau]] i stueetagen, ligesom der blev indrettet museum. Turistbureauet flyttede til større lokaler ved [[Akseltorv]] i 1992. I dag udlånes det til kunstudstillinger og lignende, og siden 2006 har der været afholdt julestuer i huset, hvorfor det har fået kaldenavnet Julemandens hus. Huset er fredet. | I 1915 sørgede et konsortium bestående af kæmner [[I.O. Brandorff]], guldsmed [[Holger Kyster]] og [[C.G.W. Ræder|konsul Ræder]] for, at huset blev restaureret, og de indrettede det til 4 mindre lejligheder. I 1937 overtog Kolding Kommune huset, og der blev indrettet kontor til [[Kolding Turistforening|Kolding Turistbureau]] i stueetagen, ligesom der blev indrettet museum. Turistbureauet flyttede til større lokaler ved [[Akseltorv]] i 1992. I dag udlånes det til kunstudstillinger og lignende, og siden 2006 har der været afholdt julestuer i huset, hvorfor det har fået kaldenavnet Julemandens hus. Huset er fredet. | ||
− | Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i 1939 blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne. | + | Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i [[1939]] blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne. |
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
− | * Niels Jacobsen: En gammel borgergård i Kolding, Byrådsbogen 1942-43 | + | * Koldingfamilier i 1600-tallet, artikel af Villy Rasch (2007), [[Koldingbogen]] 2007 |
+ | * Niels Jacobsen: En gammel borgergård i Kolding, Byrådsbogen 1942-43 | ||
+ | * Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Helligkorsgade 18. | ||
* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=29905#29905,3402267 Realregisteret], Kolding Byfoged, åbner på Statens Arkivers hjemmeside | * [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=29905#29905,3402267 Realregisteret], Kolding Byfoged, åbner på Statens Arkivers hjemmeside | ||
* [http://krigendagfordag.dk/?p=382 Indlæg om soldaterne i Kolding september 1939], fra krigendagfordag.dk | * [http://krigendagfordag.dk/?p=382 Indlæg om soldaterne i Kolding september 1939], fra krigendagfordag.dk | ||
+ | |||
+ | |||
{{Museer og seværdigheder i Kolding}} | {{Museer og seværdigheder i Kolding}} | ||
− | |||
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | ||
− | [[Kategori: | + | [[Kategori: Treårskrigen]] |
+ | [[Kategori: Helligkorsgade]] |
Nuværende version fra 18. mar 2025, 19:41
Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra 1589.
Bygningshistorie
På døroverliggeren står: "O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589", hvorfor det antages at huset er opført i 1589, men det vides ikke, hvem der har bygget huset.
Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.
Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester Jakob Møller, der overtog huset i 1813 fra Jens Borchs enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.
Huset blev angiveligt under slaget ved Kolding i april 1849 ramt af en kanonkugle, der stadig kan ses på husets bagside.
I 1915 sørgede et konsortium bestående af kæmner I.O. Brandorff, guldsmed Holger Kyster og konsul Ræder for, at huset blev restaureret, og de indrettede det til 4 mindre lejligheder. I 1937 overtog Kolding Kommune huset, og der blev indrettet kontor til Kolding Turistbureau i stueetagen, ligesom der blev indrettet museum. Turistbureauet flyttede til større lokaler ved Akseltorv i 1992. I dag udlånes det til kunstudstillinger og lignende, og siden 2006 har der været afholdt julestuer i huset, hvorfor det har fået kaldenavnet Julemandens hus. Huset er fredet.
Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i 1939 blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne.
Litteratur og kilder
- Koldingfamilier i 1600-tallet, artikel af Villy Rasch (2007), Koldingbogen 2007
- Niels Jacobsen: En gammel borgergård i Kolding, Byrådsbogen 1942-43
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Helligkorsgade 18.
- Realregisteret, Kolding Byfoged, åbner på Statens Arkivers hjemmeside
- Indlæg om soldaterne i Kolding september 1939, fra krigendagfordag.dk
Genforenings- og Grænsemuseet • Geografisk Have (Kolding Miniby) • Graffiti Tunnelen • Harteværket • Helligkorsgade 18 • Kolding Politimuseum • Koldinghus • Kongeåmuseet • Landbomuseet • Museum Kolding • Skamlingsbanken • Sygeplejehistorisk Museum • Trapholt