Brande i Kolding

Artiklen bør formaters så den lever op til KoldingWiki's standarter og principper.

Brand i FDB's fabrik, "Fællesforeningen". Set fra sydøst. Ved 8-tiden d. 19. april 1944 udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.

Læs om forskellige brande i Koldings historie.

Brande i Koldings historie

I 1583 brændte en stor del af Koldings østlige del. I 1735 nedbrænder Staldgården, der hurtigt genopføres. Landskendt er Koldinghus brand natten mellem den 29. og 30. marts 1808.

I 1860 brændte Gøhlmanns Mølle, møllen genopbygges dog hurtigt, møllen er i dag beliggende ved Gøhlmannsvej.

Den 15. april 1931 brændte Hjelms Mølle ved Haderslevvej.

Den 15. maj 1932 var er en brand på Vonsild Mølle i Vonsild, efterfølgende genopføres møllen.

Den 26. juli 1932 brænder spisestedet Elvighøj tæt ved Kolding Fjord.

Besættelsestiden

Den 12. januar 1940 omkring kl 2.30 om eftermiddagen udbryder brænd på Kolding Fyrværkerifabrik på Dyrehavevej. Fabrikken ødelægges totalt, ingen tilskadekomne

En køkkenpige påsatte om aftenen den 27. august 1943 en brand på Teatersalen i Industriforeningen, ved en senere retssag vurderes skaderne til 100.492 kr. som køkkenpigen dømmes i retten til at betale.

Den 19. april 1944 brændte det i FDB's fabrik, "Fællesforeningen".(Se billedet) Ved 8-tiden d. 19. april 1944 udbrød der brand i tørreriet til FDB’s kaffesurogatfabrik. I løbet af et par timer nedbrændte tørreriet, der var opført som en trækonstruktion i 4. etage.

Den 15. juli 1944 brændte en bygning på Østergaardsvej i Kolding med et møbeloplag brænder, skaderne vurderes på dagen til omkring 150.000 kr.:

En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.

Betjentene opdagede branden

Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]

Brandårsagen uopklaret

Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]

^{Uddrag: Kolding Folkeblad, 15. juli 1944}

Den 29. september 1944 kunne man i avisen læse om nyordning ved alarmering af brandvæsenet i Kolding:

Den nuværende ordning med brandalarmeringen i Kolding har under de nuværende forhold ikke vist sig særlig heldig. Alarmeringsapparatet findes som bekendt på Politivagten, således at der i begyndelsen måtte sendes en mand derover og trykke på knapperne for at kalde mandskabet ud. Herved går megen kostbar tid tabt, og man har derfor besluttet at indføre en nyordning.

Vi er i dag gået i gang med at flytte alarmapparatet over på selve brandstationen, siger brandinspektør Johs. Bach, og fra mandag skulle det være i orden, således at man i fremtiden straks, når brandmeldingen indløber til brandstationen, kan kalde mandskabet ud. Samtidig er der indført vagt hele døgnet på brandstationen. Nattevagten dels i to hold. Det første hold har vagt fra kl. 17-24, og det andet fra kl. 24-7, og dagvagten er som sædvanlig. Ingen af vagtmandskaberne sover, men er klar til at rykke ud omgående.

Men samtidig er det ordnet sådan, at vi i tilfælde af en eller anden begivenhed, som f.eks. assistance til et af de private vagtkorps rundt omkring, i katastrofetilfælde m.m., kan alarmere en del af mandskabet ved at benytte en særlig knap på alarmapparatet, således at vi hurtigt kan samle en styrke her på brandstationen, som kan rykke ud til hjælp for borgerne i en vanskelig situation. […]

^{Uddrag: Kolding Folkeblad, 29. september 1944}

Efter 1945

1978 var desuden et år præget af 3 store industribrande i Kolding: på Flügger, på Dansk Kraftemballage og på GORI. Den seneste større brand var den 2. september 2012, hvor de øverste etager af Slotsparken, A. D. Burcharths Vej, brændte.

I 1963 var der en brand på Harte Skole, og i 1975 lukkede en brand midlertidigt Riis Toft Skole.

Den 3. august 1973 var der en storbrand på fabrikken S. A. Christensen og Co., hvor skaderne lød op i flere millioner kroner.

fyrværkerikatastrofen i Seest i november 2004, kendt som Seest-katastrofen.

Se også

• Brandvæsenet i Kolding