Forskel mellem versioner af "Helligkorsgade 18"

Fra KoldingWiki
(Litteratur og kilder)
Linje 17: Linje 17:
  
 
==Litteratur og kilder==
 
==Litteratur og kilder==
* Niels Jacobsen: En gammel borgergård i Kolding, Byrådsbogen 1942-43. Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Helligkorsgade 18.
+
* Koldingfamilier i 1600-tallet, artikel af Villy Rasch (2007), [[Koldingbogen]] 2007
 +
* Niels Jacobsen: En gammel borgergård i Kolding, Byrådsbogen 1942-43
 +
* Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Helligkorsgade 18.
 
* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=29905#29905,3402267 Realregisteret], Kolding Byfoged, åbner på Statens Arkivers hjemmeside
 
* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=29905#29905,3402267 Realregisteret], Kolding Byfoged, åbner på Statens Arkivers hjemmeside
 
* [http://krigendagfordag.dk/?p=382 Indlæg om soldaterne i Kolding september 1939], fra krigendagfordag.dk  
 
* [http://krigendagfordag.dk/?p=382 Indlæg om soldaterne i Kolding september 1939], fra krigendagfordag.dk  
 +
 +
 
{{Museer og seværdigheder i Kolding}}
 
{{Museer og seværdigheder i Kolding}}
 
 
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
 
[[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]]
[[Kategori: Gader og veje]]
+
[[Kategori: Treårskrigen]]
 
[[Kategori: Helligkorsgade]]
 
[[Kategori: Helligkorsgade]]

Versionen fra 18. mar 2025, 19:41

Helligkorsgade 18 (til højre) i 1940erne, ukendt fotograf
Opstilling af skomagerværksted i Helligkorsgade 18, ukendt fotograf, ca. 1965

Helligkorsgade 18, kendt som julemandens hus, er det ældste gavlhus i Kolding fra 1589.

Bygningshistorie

På døroverliggeren står: "O herre, vil du vort hus bevare, da står det for al frygt og fare. HI og DH 1589", hvorfor det antages at huset er opført i 1589, men det vides ikke, hvem der har bygget huset.

Den ældste beboer der kendes i huset, var købmand og rådmand Hans Markussen, der sammen med hans hustru Anne Bertelsdatter fra Eltang og deres børn, boede i huset i årene 1649 til 1668. Hans Markussen og hans hustru er i kirkebogen noteret for 10 børn i årene 1642 til 1659, det antages dog at de fleste er døde som små eller af de pestepidemier, der rasede i Kolding i årene 1654 og 1657-1659. Efter Karl-Gustav krigen, hvor Kolding var blevet hærget af fremmede tropper og udplyndret, synes det at være gået Hans Markussen dårligt at han har taget arbejde som styrmand, han døde i 1668. Hustruen flytter sandsynligvis omkring samtidig med at hun i juli 1670 gifter sig på ny med Hans Oddersted, der ifølge skattebogen fra 1662 boede i et hus længere nede af Helligkorsgade.

Det siges at der frem til 1915 boede især skomagere i huset. Af dem kendes skomagermester Jakob Møller, der overtog huset i 1813 fra Jens Borchs enke Ida Margrethe. Den sidste skomagermester i huset, var skomagermester P. Martin Møller, søn af fornævnte Jacob Møller, han overtog sammen med broren huset i 1881, og senere fra 1902 boede P. Martin Møller selv i huset indtil han døde i 1915.

Huset blev angiveligt under slaget ved Kolding i april 1849 ramt af en kanonkugle, der stadig kan ses på husets bagside.

I 1915 sørgede et konsortium bestående af kæmner I.O. Brandorff, guldsmed Holger Kyster og konsul Ræder for, at huset blev restaureret, og de indrettede det til 4 mindre lejligheder. I 1937 overtog Kolding Kommune huset, og der blev indrettet kontor til Kolding Turistbureau i stueetagen, ligesom der blev indrettet museum. Turistbureauet flyttede til større lokaler ved Akseltorv i 1992. I dag udlånes det til kunstudstillinger og lignende, og siden 2006 har der været afholdt julestuer i huset, hvorfor det har fået kaldenavnet Julemandens hus. Huset er fredet.

Den sidste faste beboer af huset var skomagermesteren Møller, i 1939 blev det dog igen benyttet til indlogering. For at varetage ro og orden blandt de indkvarterede soldater i Kolding i september det år, ankom der et ”Ordenspoliti” til militærets rådighed, bestående af 7 gendarmer. Gendarmer blev indlogeret i det gamle borgerhus, hvor turistforeningen ellers havde til huse. I det gamle hus måtte gendarmerne hverken ryge eller tænde petroleumsovne.

Litteratur og kilder