Kolding Tennisklub
Fra KoldingWiki
Kolding Tennisklub stiftedes i 1917, og klubben benyttede i starten en bane ved Drengeskolen, nu Ålykkeskolen.
Foreningen voksede betydeligt, og i 1925 rykkede klubben ind i Byparken, hvor man i årene herefter ekspanderede med anlæggelse af yderligere baner.
I 1930 lå medlemstallet på 130. Formanden var på dette tidspunkt kæmner P. Zoffmann.
I 1953 blev den gamle pavillon fra 1926 nedrevet og en nyt klubhus opført. I 1977 fik klubbens medlemmer mulighed for at dyrke idrætten indendørs, da Kolding Tennis Hal åbnes. I 1997 indviedes Kolding Ketcher Center på Bramdrupskovvej, hvorefter tennisklubbens baner ved Nordre Ringvej blev nedlagt.
Litteratur og kilder
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
- Svend Holm: Kolding Tennis Klub, jubilæumsskrift 75 år. 1992.
- Inge Ladegaard: Tennis i Kolding 1917-1935, Koldingbogen 1977.
- En del af Vor By - Kolding omkring 1930 - Del II.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.73