Aktieselskabet Kolding Fjorddampere

Fra KoldingWiki

Aktieselskabet Kolding Fjorddampere blev stiftet i 1921. Selskabet var oprindeligt etableret i 1894 under navnet A/S Kolding Fjords Dampskibsselskab. Da det i 1918 blev købt af skibsmægler J. E. Damkier-Petersen, blev det drevet som et privat selskab frem til 1921, hvorefter det skiftede navn til Aktieselskabet Kolding Fjorddampere. Efter Damkier-Petersens død i 1926, overgik ledelsen til konsul og skibsmægler Anders Gjørding.

Selskabet havde tidligere haft skibe som DAN, KOLDING, FRIGGA I, Fjordbåden Freja (FREJA I) og P. HANSEN: Man benyttede sig ofte af genbrug af navne, og således sejlede FREJA II i 1922-1926 og FREJA III fra 1926-1960.

Bestyrelsen i 1950 bestod af grosserer Oscar Lumbye (for­mand), fiskeeksportør J. Th. Petersen, direktør Jacob Færch, installatør H. Overbeck, assu­randør A. Vrist Rønn, viceborgmester M. Lar­sen og skibsmægler Viggo Emil Hansen.

Kilder og litteratur

  • II Del af Vor By - Kolding omkring 1930.
  • Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950).
  • Martin Gubi: Fjordbådene i Kolding, Koldingbogen 1997.
  • Fjordbådene i: Kolding Havn 1843-1993.