Viggo Emil Hansen
Født: 19. november 1900
Død: 24. marts 1963
Ægtefælle: Christine Hansen
Erhverv: Skibsmægler
Viggo Emil Hansen (f. 19-11-1900, Kolding - d. 24-3-1963, Kolding), skibsmægler.
Søn af drejermester Hans Christian Hansen (død 1941) og hustru Anna Marie, f. Pedersen.
Færdiggjorde realeksamen i Kolding i 1916. Uddannede sig efterfølgende i korn- og foderstofbranchen hos A/S P. Lauridsen, Kolding. Var på studieophold i England.
Blev senere fuldmægtig skibsmægler- og reder hos J. E. Damkier-Petersen. I 1927 blev Viggo Emil Hansen kompagnon i Christian Neckelmann's skibsmæglervirksomhed, og firmanavnet blev efterfølgende Neckelmann og Hansen. Da Christian Neckelmann i 1930 døde, fortsatte Viggo E. Hansen firmaet på egen hånd, men valgte at bibeholde firmanavnet.
Han var medstifter af og forretningsfører for Kolding Pakhuskompagni A/S i 1934.
Medlem af bestyrelsen for A/S Kolding Fjorddampere og bestyrelsesmedlem af Foreningen af Arbejdsgivere ved Kolding Havn. Bestyrelsesmedlem ved Kolding Købmandsskole.
I 1963 fik Viggo E. Hansen sønnen Niels Christian Hansen som partner. Viggo døde samme år, og sønnen fortsatte derefter alene.
Gift d. 20-1-1929 med Christine Hansen (født Andersen) (f. 1904). Bosat i Søgade 34.
Litteratur og kilder
- Ove Nielsen - Hvem er hvem i dansk søfart (1954).
Svend Bay-Schmidt - Hvem er hvem i Nordens erhverv - Danmark (1948).