Kommunevalget 1913
Fra KoldingWiki
Version fra 26. jul 2018, 12:05 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Kommunevalget afholdtes 12. marts 1913. == Om valget == Antallet af byrådspladser blev udvidet til 19, men der blev endnu engang dannet et borgerligt flertal med Venst...')
Kommunevalget afholdtes 12. marts 1913.
Om valget
Antallet af byrådspladser blev udvidet til 19, men der blev endnu engang dannet et borgerligt flertal med Venstres 7 mandater og Højres 3. Socialdemokratiet gik atter frem og blev nu det største parti med 8 mandater, og for første gang blev Det Radikale Venstre repræsenteret i byrådet med et enkelt mandat, sagfører Arendt Petersen.
I 1914 blev Viggo Baller afløst af sagfører Edvard Lau som den første folkvalgte borgmester, selvom byrådets ret til selv at udpege en borgmester først blev lovfæstet i 1919. Borgmesteren skulle dog fortsat være upartisk, og Edvard Lau udtrådte derfor af Venstregruppen i byrådet.