A/S Kolding Fjords Dampskibsselskab
Kolding Fjords Dampskibsselskab blev stiftet i 1894 som et aktieselskab.
Som selskabets redere valgtes kaptajn P. Hansen og dennes svigersøn kaptajn Bay. Speditionsfirmaet Hansen & Bay var den lokale agent for Det Forenede Dampskibsselskab.
Selskabet indførte den første faste fartplan med anløb af Christiansminde, Løverodde og Fænø.
Skovrider Falkenberg i Sdr. Stenderup havde nogle år i forvejen sørget for tilladelse til anlæg af Løveroddepavillionen med tilhørende restauration samt anløbsbro på stedet.
Selskabet købte flere fjordbåde. KOLDING var bygget i 1886. DAN var bygget i 1893 i Tyskland, og ombygget året efter i Helsingør.
I slutningen af 1890'erne købte selskabet damperen FRIGGA I af Det Forenede Dampskibsselskab. Skibet solgtes imidlertid efter nogle års forløb. Endvidere erhvervedes af Sønderborg Dampskibsselskab en damper, der dømtes FREJA I (Fjordbåden Freja).
I 1918 solgtes selskabet til skibsmægler J. E. Damkier-Petersen, der drev det et som et privat selskab frem til 1921.
I 1921 blev det atter et aktieselskab under navnet Aktieselskabet Kolding Fjorddampere.
Kilder og litteratur
- II Del af Vor By - Kolding omkring 1930.
- Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950).
- Martin Gubi: Fjordbådene i Kolding, Koldingbogen 1997.
- Fjordbådene i: Kolding Havn 1843-1993.