Christiansminde
Spise- og forlystelsesstedet Christiansminde lå på sydsiden af Kolding Fjord, men havde oprindeligt sin start på nordsiden af fjorden.
Købmand Frederik Jensen opførte et lille traktørsted ved Louisehøj, der lå på nordsiden af Kolding Fjord, hvor Julemærkesanatoriet senere blev bygget. Louisehøj var opkaldt efter Christian 9.s dronning Louise. Fjorddampskibsselskabets damper KOLDINGHUS anløb fra begyndelsen af 1880’erne stedet på sine sommersejladser til Løverodde og Fænø.
Omkring 1887 blev traktørstedet flyttet til den modsatte side af fjorden, omtrent lige overfor det senere Julemærkesanatorie. Efter flytningen fik pavillonen navnet Christiansminde, opkaldt efter Christian 9., så der var en kongelig lokalitet på hver sin side af fjorden. På dette tidspunkt hed ejeren Victor Petersen. I august 1887 kunne man læse hans annonce om Christiansminde i Kolding Folkeblad: "Jeg tillader mig at underrette et æret publikum om, at min lille lystskov samt mine høje bakker ved Kolding Fjord, hvorfra haves en vid udsigt, står til afbenyttelse".
Christiansminde blev især brugt af fjordbådenes gæster, ligesom forskellige foreninger havde deres gang dér, bl.a. Ålestangernes Sangforening af 1887. I 1890'erne sejlede motorbåden WIEBKE bl.a. til Strandhuse, Louisehøj og Christiansminde. Fra 1920'erne og frem til 1955 sejlede fjordbåden M/S CHRISTIANSMINDE i pendulfart mellem Kolding Havn og Christiansminde.
I juni 1955 satte en pyroman ild til Christiansminde. Med en falsk nøgle havde han låst sig ind. Han havde overhældt møblerne med petroleum og sat ild til det. Han havde desuden sørget for gennemtræk ved at åbne vinduerne i begge sider af bygningen, men ilden var dog imidlertid gået ud. Måneden efter nedbrændte Løverodde-pavillonen på mystisk vis.
I starten af 1956 solgte Dorthea Nielsen Christiansminde og tilhørende fjordbåd til restauratør Folmer Andreasen, der ejede Svendstrup Kro ved Aalborg. Christiansminde og rutebåden blev dog senere samme år solgt på en tvangsauktion. Den nye ejer af Christiansminde var fru Andersen, Eltang, der indrettede bygningerne til gåserugeri og fjerkræsfarm. Stedet lukkede i 1966. Herefter lå det øde hen. I sensommeren 1977 brændte bygningerne på mystisk vis ned.
Litteratur og kilder
- Gubi, Martin. Fjordbådene i Kolding. Koldingbogen 1997.
- Kolding Fjord i 100 år 1911-2011.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 64.909.
- Kolding Folkeblad - 18-8-1887, 21-6-1895 og 13-7-1955
- Sydvestjylland - 15-2-1956 og 1-7-1956
- Herning Avis - 3-9-1956.
- Landbrugernes Dagblad - 17-6-1955
