Henry Larsen

Fra KoldingWiki
Version fra 22. aug 2024, 16:10 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Henry Larsen

Født: 14. juni 1903

Død: ?

Ægtefælle: Vera Larsen

Erhverv: Snedkermester

Henry Larsen (f. 14-6-1903, Randers – d.?), snedkermester.

Søn af skræddermester Otto Johan Larsen.

Uddannet som møbelsnedker hos snedkermester Chr. Dybkjær, Kolding i 1922. Efter svendeprøven var han svend i Tyskland i 1922-1923. I øvrigt svend hos forskellige danske mestre bl.a. hos snedkermester Sofus Jørgensen, Silkeborg og hos læremesteren. Han etablerede sig som selvstændig snedkermester i Kolding i 1930. Han drev sideløbende en begravelsesforretning i Kolding i 1933. Han overtog Arnold Daugaard’s Begravelsesforretning, Vesterbrogade 8, Kolding i 1953.

Hans arbejdsfelt var tømrerarbejde samt bygnings-og inventarsnedkeri foruden begravelsesforretning. Af større arbejder kan nævnes Immanuelskirken i Kolding i 1931, Kolding Biblioteks udlånssal, inventar til Kolding Almenskole, inventar til Kolding Vandrerhjem, ombygning af Kolding Kæmnerkontor, inventar til De gamles Hjems sygeafdeling, inventar til Kolding Sygehus, Sct. Hedvigs Klinik, og Post- og Telegrafvæsenets rigstelefonsal og radiostudie i Kolding.

Medlem af bestyrelsen for og kasserer i Kolding Snedkerlaug 1938-1946. Var skuemester ved svendeprøver 1950-1956.

Gift d. 16-5-1926 med Vera Larsen (født Hansen).

Kilder og litteratur

  • Tage Uhrskov - Tage Uhrskov - De Danske Træerhverv – Bind II (1959)