Forskel mellem versioner af "Theodor Martin Sophus Quistgaard"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding | + | [[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850.{{uf}}]] |
| + | Theodor Martin Sophus Quistgaard (Født ? - død 1876, Aarhus; ofte kaldet Th. Quistgaard) var [[Borgmestre efter 1660|borgmester]] og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april [[1849]], og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper. | ||
| − | + | Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], som det lykkedes at etablere takket være private donationer. | |
| − | + | I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og [[Kolding Banegård|banegården]] ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]]. | |
| − | |||
| − | I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn [[Jens Brandt Høffding|I. B. Høffding]]. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]]. | ||
Da Quistgaard i [[1858]] forlod borgmesterposten, overtog [[Martin Anton Monrad]] posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus. | Da Quistgaard i [[1858]] forlod borgmesterposten, overtog [[Martin Anton Monrad]] posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus. | ||
| Linje 11: | Linje 10: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | + | * [https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Quistgaard&page=0&valgtearkiverids=326 Arkivalier om {{PAGENAME}}] <sup>(link åbner ny fane)</sup> på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk | |
| − | *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | + | *[[P. Eliassen]]: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. |
*Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. | *Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001. | ||
*A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958 | *A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958 | ||
[[Kategori: Borgmestre |Quistgaard, Theodor Martin Sophus]] | [[Kategori: Borgmestre |Quistgaard, Theodor Martin Sophus]] | ||
Nuværende version fra 30. sep 2026, 03:34
Theodor Martin Sophus Quistgaard (Født ? - død 1876, Aarhus; ofte kaldet Th. Quistgaard) var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.
Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af Latinskolen i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af Blæsbjerggade og Skolegade, som det lykkedes at etablere takket være private donationer.
I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for Staldgården takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved Sct. Jørgens Hospital.
Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.
Litteratur og kilder
- Arkivalier om Theodor Martin Sophus Quistgaard (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
- A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958
