Sct. Jørgens Hospital
15. december 1558 underskrev kong Christian 3. fundatsen for Sct. Jørgens Hospital - en velgørende institution, hvor fattige, invalide og syge kunne bo.
Det økonomiske fundament for institutionen var den jord, som hospitalet havde fået stillet til rådighed af kongen. For de indtægter, der kom ind herfra, kunne Sct. Jørgens Hospital sørge for 25-26 fattige og syge menneskers ophold. Efterhånden blev jorden solgt, og hospitalet blev herefter drevet for renterne samt beboerbetaling. Beboerne var derefter ikke de fattigste, men mennesker, der havde råd til at betale for opholdet. Mens man oprindeligt kaldte beboerne for lemmer, blev betegnelsen fra 1912 pensionærer. Hospitalsforstanderstillingen var en eftertragtet stilling, og blandt dem, som bestred den, kan nævnes embedsmand H. Fønss, vandværksbestyrer og fabrikant Jens Jensen, proprietær J.C. Thygesen, Dalbygård og kæmner P. Zoffmann.
Koldings første sygehusbygning blev opført lige nord for Sct. Jørgens Hospital i 1838 i samme stil som hospitalet. Denne blev erstattet af et mere moderne sygehus for enden af Sct. Jørgensgade i 1880. I 1917 blev hospitalet (fra 1558) og amtssygehuset (fra 1838) bygget sammen og drevet videre som hospital/pensionistboliger indtil 1975.
I 1975 blev bygningerne gennemgribende renoveret af Kolding Kommune og indrettet til udlån til byens kulturelle foreninger. Huset fik navnet Sct. Jørgens Gård - ikke at forveksle med spedalskhedshospitalet Sct. Jørgens Gård, der lå nord for den nuværende Sct. Jørgensgade. Det blev nedlagt i slutningen af 1500-tallet. Nu er bygningen lejet ud til Slotssøbadet, der sørger for udleje af lokalerne til foreningsformål og konferenceformål og desuden har kontorer i bygningen.
Litteratur og kilder
- P. Zoffmann: Sct. Jørgens Hospital i Kolding 1558-1958. Kolding, 1958.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 38.4.
