Forskel mellem versioner af "Theodor Martin Sophus Quistgaard"
Henba (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Theodor Martin Sophus Quistgaard_B31906.jpg|300px|thumb|right|Theodor Martin Sophus Quistgaard, ca. 1850. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper. | + | Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i [[Østergade]] 17, hvor også hans forgænger [[Christen Estrup|Chr. Estrup]] havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper. |
| − | Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer. | + | Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af [[Latinskolen]] i [[1856]], men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af [[Blæsbjerggade]] og [[Skolegade]], der blev til noget takket være private donationer. |
I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]]. | I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for [[Staldgården]] takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved [[Sct. Jørgens Hospital]]. | ||
Versionen fra 8. dec 2018, 19:50
Th. Quistgaard var borgmester og byfoged i Kolding 1847-1858. Han boede i Østergade 17, hvor også hans forgænger Chr. Estrup havde boet. I det gamle stenhus var der byfogedkontor og politikontor på 1. sal. De første år af hans borgmestertid var præget af Treårskrigen, ikke mindst kampene i og ved Kolding 20. og 23. april 1849, og kampen bagefter for krigsskadeerstatninger, der bl.a. blev brugt til anskaffelse af gadelys i byen i form af tranlamper.
Quistgaard kæmpede forgæves imod nedlæggelse af Latinskolen i 1856, men til gengæld kom Vejle Amts Realskole og Borgerskolen på hjørnet af Blæsbjerggade og Skolegade, der blev til noget takket være private donationer.
I Quistgaards borgmesterperiode kom der gang i bebyggelsen af den store urtehave syd for Staldgården takket være skibskaptajn I. B. Høffding. Jernbanens linieføring igennem Kolding var ellers det store politiske emne i slutningen af Quistgaards borgmestertid. Endnu på dette tidspunkt så det ud til at banen skulle gå nord om byen og banegården ligge tæt ved Sct. Jørgens Hospital.
Da Quistgaard i 1858 forlod borgmesterposten, overtog Martin Anton Monrad posten. Quistgaard døde i 1876 i Århus.
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
- A. Folk Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinanti juris 1736-1936, 1958
