Forskel mellem versioner af "Søndergade"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
| (3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Søndergade, 1977.jpg|350px|thumb|Søndergade, 1977. Fotograf Peter Thastum, Kolding Folkeblad ]] | ||
Søndergade er én af byens ældre gader. Den strækker sig i dag fra Helligkorsgade/ Rendebanen i nord til Sydbanegade/Tøndervej i Syd. | Søndergade er én af byens ældre gader. Den strækker sig i dag fra Helligkorsgade/ Rendebanen i nord til Sydbanegade/Tøndervej i Syd. | ||
| − | |||
Den nordlige og ældste del af Søndergade sluttede ved Kolding Å med [[Sønderport]] og [[Sønderbro]]. Åen var Danmarks sydlige grænse indtil 1864, men allerede i 1809 blev Sønderport flyttet syd for åen. I 1807 var den gamle træbro erstattet af en stenbro. Både Sønderport og Sønderbro var velkendte i senmiddelalderen, idet Kolding var et af de to godkendte udførselssteder for stude. Studetolden var en meget vigtig indtægtskilde for kronen. | Den nordlige og ældste del af Søndergade sluttede ved Kolding Å med [[Sønderport]] og [[Sønderbro]]. Åen var Danmarks sydlige grænse indtil 1864, men allerede i 1809 blev Sønderport flyttet syd for åen. I 1807 var den gamle træbro erstattet af en stenbro. Både Sønderport og Sønderbro var velkendte i senmiddelalderen, idet Kolding var et af de to godkendte udførselssteder for stude. Studetolden var en meget vigtig indtægtskilde for kronen. | ||
| − | |||
Koldings første posthus lå i Søndergade 5 fra ca. 1600 til 1850. Post fra København og Hamborg blev afleveret her dagligt. Én af byens kendte borgere, rådmand Peder Helt, opførte i 1619 en gård på hjørnet af Søndergade og [[Helligkorsgade]], en meget stor bindingsværksbygning. Gårdens sidste beboer var agent Jens Peter Wissing, som boede her til i 1868. Bygningen var da formentlig i så dårlig forfatning, at det var grunden til, at den blev revet ned kort efter. | Koldings første posthus lå i Søndergade 5 fra ca. 1600 til 1850. Post fra København og Hamborg blev afleveret her dagligt. Én af byens kendte borgere, rådmand Peder Helt, opførte i 1619 en gård på hjørnet af Søndergade og [[Helligkorsgade]], en meget stor bindingsværksbygning. Gårdens sidste beboer var agent Jens Peter Wissing, som boede her til i 1868. Bygningen var da formentlig i så dårlig forfatning, at det var grunden til, at den blev revet ned kort efter. | ||
| − | |||
I 1850 blev toldgrænsen flyttet fra Kolding Å til Ejderen, og den sydlige del af Søndergade, blev nu også efterhånden bebygget. Den største bygherre i gaden var konsul [[H. H. Grau]]. Søndergades beboere var primært håndværkere og handlende, og da gaden var den sydlige indfaldsvej til byen, var den én af byens meget befærdede gader. | I 1850 blev toldgrænsen flyttet fra Kolding Å til Ejderen, og den sydlige del af Søndergade, blev nu også efterhånden bebygget. Den største bygherre i gaden var konsul [[H. H. Grau]]. Søndergades beboere var primært håndværkere og handlende, og da gaden var den sydlige indfaldsvej til byen, var den én af byens meget befærdede gader. | ||
| − | |||
Fra 1866 førtes jernbanen gennem Kolding by og passerede Søndergade umiddelbart syd for Sønderbro, hvilket betød forsinkelse for gående og kørende, når toget passerede, og bommene gik ned. Søndergades beboere fik deres egen sin jernbanestation i 1911, da privatbanen [[Kolding Sydbaner]] udgik herfra. | Fra 1866 førtes jernbanen gennem Kolding by og passerede Søndergade umiddelbart syd for Sønderbro, hvilket betød forsinkelse for gående og kørende, når toget passerede, og bommene gik ned. Søndergades beboere fik deres egen sin jernbanestation i 1911, da privatbanen [[Kolding Sydbaner]] udgik herfra. | ||
| − | + | Søndergade mistede sin status som indfaldsvej til byen med anlæggelsen af [[Bredgade]], der åbnede i 1943. Herefter blev Søndergade skåret over på midten, da den nye jernbaneoverførsel blokerede for gennemfart med biler. I 1975 åbnede Søndergade nord som den første gå-sivegade i Kolding, og året efter fulgte Søndergade syd. | |
| − | Søndergade mistede sin status som indfaldsvej til byen med anlæggelsen af [[Bredgade]], der åbnede i 1943. Herefter blev Søndergade skåret over på midten, da den nye jernbaneoverførsel blokerede for gennemfart med biler. | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 23: | Linje 18: | ||
*Pedersen, Hanne-Mette: Husene i Søndergade. Kolding, 1987. | *Pedersen, Hanne-Mette: Husene i Søndergade. Kolding, 1987. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4. Gader, Søndergade | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4. Gader, Søndergade | ||
| + | *Teknisk Forvaltning 1898-1998. | ||
[[Kategori: Gader og veje]] | [[Kategori: Gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 19. jun 2024, 13:51
Søndergade er én af byens ældre gader. Den strækker sig i dag fra Helligkorsgade/ Rendebanen i nord til Sydbanegade/Tøndervej i Syd.
Den nordlige og ældste del af Søndergade sluttede ved Kolding Å med Sønderport og Sønderbro. Åen var Danmarks sydlige grænse indtil 1864, men allerede i 1809 blev Sønderport flyttet syd for åen. I 1807 var den gamle træbro erstattet af en stenbro. Både Sønderport og Sønderbro var velkendte i senmiddelalderen, idet Kolding var et af de to godkendte udførselssteder for stude. Studetolden var en meget vigtig indtægtskilde for kronen.
Koldings første posthus lå i Søndergade 5 fra ca. 1600 til 1850. Post fra København og Hamborg blev afleveret her dagligt. Én af byens kendte borgere, rådmand Peder Helt, opførte i 1619 en gård på hjørnet af Søndergade og Helligkorsgade, en meget stor bindingsværksbygning. Gårdens sidste beboer var agent Jens Peter Wissing, som boede her til i 1868. Bygningen var da formentlig i så dårlig forfatning, at det var grunden til, at den blev revet ned kort efter.
I 1850 blev toldgrænsen flyttet fra Kolding Å til Ejderen, og den sydlige del af Søndergade, blev nu også efterhånden bebygget. Den største bygherre i gaden var konsul H. H. Grau. Søndergades beboere var primært håndværkere og handlende, og da gaden var den sydlige indfaldsvej til byen, var den én af byens meget befærdede gader.
Fra 1866 førtes jernbanen gennem Kolding by og passerede Søndergade umiddelbart syd for Sønderbro, hvilket betød forsinkelse for gående og kørende, når toget passerede, og bommene gik ned. Søndergades beboere fik deres egen sin jernbanestation i 1911, da privatbanen Kolding Sydbaner udgik herfra.
Søndergade mistede sin status som indfaldsvej til byen med anlæggelsen af Bredgade, der åbnede i 1943. Herefter blev Søndergade skåret over på midten, da den nye jernbaneoverførsel blokerede for gennemfart med biler. I 1975 åbnede Søndergade nord som den første gå-sivegade i Kolding, og året efter fulgte Søndergade syd.
Litteratur og kilder
- Jensen, Vivi: Koldings middelalderlige topografi. Kolding, 1978.
- Pedersen, Hanne-Mette: Husene i Søndergade. Kolding, 1987.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4. Gader, Søndergade
- Teknisk Forvaltning 1898-1998.
