Forskel mellem versioner af "Byporte i Kolding"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| (9 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Fil:Byporte i Kolding_ B69091.jpg| | + | [[Fil:Byporte i Kolding_ B69091.jpg|400px|thumb|right|Nørreport, tegning af [[Jens Jørgen Fyhn|Fyhn]], [[1827]]. Kolding Stadsarkiv]] |
| − | + | {{Koldings historie}} | |
| − | Kolding har haft fire byporte: [[Sønderport]], [[Nørreport]], [[Hospitalsport]] og [[Klosterport]]. Desuden omtales to andre porte - [[Engporten] ved [[Klostermajen]] og [[Den gamle Landevejsport]], der lå, hvor [[Banegården]] ligger i dag. Mens Sønderport formentlig har haft en egentlig portkonstruktion i træ, har de øvrige været led eller porte af en mere enkel konstruktion. Ved siden af byporten lå [[acciceboden]], senere kaldet [[konsumtionsboden]], hvor der blev opkrævet indførsels- og forbrugsafgift for bestemte typer af varer. Der var i 1840erne to "toldbetjente" ved hver port, der skulle opkræve afgiften, men også forhindre smugleri. | + | Kolding har haft fire byporte: [[Sønderport]], [[Nørreport]], [[Hospitalsport]] og [[Klosterport]]. Desuden omtales to andre porte - [[Engporten]] ved [[Klostermajen]] og [[Den gamle Landevejsport]], der lå, hvor [[Banegården]] ligger i dag. Mens Sønderport formentlig har haft en egentlig portkonstruktion i træ, har de øvrige været led eller porte af en mere enkel konstruktion. Ved siden af byporten lå [[acciceboden]], senere kaldet [[konsumtionsboden]], hvor der blev opkrævet indførsels- og forbrugsafgift for bestemte typer af varer. Der var i 1840erne to "toldbetjente" ved hver port, der skulle opkræve afgiften, men også forhindre smugleri. |
Der er siden middelalderen blevet opkrævet afgift af øl og brændevin og andre stærke drikkevarer, men i perioder var der også afgifter på en lang række andre levnedsmidler. Indtægten tilfaldt oprindelig kongen, men han gav en del af indtægten til magistraten, der brugte indtægten herfra til forbedring af veje, broer og havne samt til byens fattigvæsen. Af Koldings kæmnerregnskaber kan det ses, at byen i lange perioder før 1660 har fået halvdelen af byens aceise eller ”sise”, som den blev kaldt i folkemunde. Efter 1660 måtte bystyret nøjes med 10%. | Der er siden middelalderen blevet opkrævet afgift af øl og brændevin og andre stærke drikkevarer, men i perioder var der også afgifter på en lang række andre levnedsmidler. Indtægten tilfaldt oprindelig kongen, men han gav en del af indtægten til magistraten, der brugte indtægten herfra til forbedring af veje, broer og havne samt til byens fattigvæsen. Af Koldings kæmnerregnskaber kan det ses, at byen i lange perioder før 1660 har fået halvdelen af byens aceise eller ”sise”, som den blev kaldt i folkemunde. Efter 1660 måtte bystyret nøjes med 10%. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | *J.J. Fyhn: Efterretninger om Kiøbstaden Kolding, København, 1848. | + | *[[Jens Jørgen Fyhn|J.J. Fyhn]]: Efterretninger om Kiøbstaden Kolding, København, 1848. |
*A. Ravnholt: Accise og Konsumtion, Vejle Amts Årbøger 1929. | *A. Ravnholt: Accise og Konsumtion, Vejle Amts Årbøger 1929. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Brandorffs Udklipsbøger, bd. V, s. 1: Fra Fyrrerne. | *Kolding Stadsarkiv: Brandorffs Udklipsbøger, bd. V, s. 1: Fra Fyrrerne. | ||
| − | [[Kategori: Gader og veje]] | + | [[Kategori: Gader og veje i Kolding]] |
| + | [[Kategori:Trafik og transport]] | ||
| + | [[Kategori:Offentlig forvaltning]] | ||
| + | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
| + | [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | ||
Nuværende version fra 4. dec 2025, 18:21
Grænsebyen Kolding
Kolding i 1808 og et kort fra 1796
Bykernen i Kolding
Byporte i Kolding
Kolding før 1799
Kolding i 1940erne
Kolding i 1950erne
Kolding i 1960erne
Kolding i 1970erne
Kolding i 1980erne
Kolding i 1990erne
Kort over Kolding
Befolkningsantal i Kolding
Kolding har haft fire byporte: Sønderport, Nørreport, Hospitalsport og Klosterport. Desuden omtales to andre porte - Engporten ved Klostermajen og Den gamle Landevejsport, der lå, hvor Banegården ligger i dag. Mens Sønderport formentlig har haft en egentlig portkonstruktion i træ, har de øvrige været led eller porte af en mere enkel konstruktion. Ved siden af byporten lå acciceboden, senere kaldet konsumtionsboden, hvor der blev opkrævet indførsels- og forbrugsafgift for bestemte typer af varer. Der var i 1840erne to "toldbetjente" ved hver port, der skulle opkræve afgiften, men også forhindre smugleri.
Der er siden middelalderen blevet opkrævet afgift af øl og brændevin og andre stærke drikkevarer, men i perioder var der også afgifter på en lang række andre levnedsmidler. Indtægten tilfaldt oprindelig kongen, men han gav en del af indtægten til magistraten, der brugte indtægten herfra til forbedring af veje, broer og havne samt til byens fattigvæsen. Af Koldings kæmnerregnskaber kan det ses, at byen i lange perioder før 1660 har fået halvdelen af byens aceise eller ”sise”, som den blev kaldt i folkemunde. Efter 1660 måtte bystyret nøjes med 10%.
Konsumtionsafgiften var meget forhadt blandt befolkningen og især i Kolding, da både Fredericia og Christiansfeld i lange perioder var undtaget fra denne afgift. Ved et møde i Kolding i 1843 blev den beskrevet som en afgift, der satte bom mellem land og by, gav anledning til mange fortrædeligheder, kostede meget at opkræve og foranledigede et demoraliserende smugleri. Ved lov af 15. september 1850 ophævedes konsumtionen. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- J.J. Fyhn: Efterretninger om Kiøbstaden Kolding, København, 1848.
- A. Ravnholt: Accise og Konsumtion, Vejle Amts Årbøger 1929.
- Kolding Stadsarkiv: Brandorffs Udklipsbøger, bd. V, s. 1: Fra Fyrrerne.
