Forskel mellem versioner af "P. Martin Møller"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Henvisninger) |
||
| (18 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{person|P. Martin Møller|28. januar 1824|21. maj 1915|Skomagermester|Ugift|Fil:B41449 - 1899.jpg|P. Martin Møller, ca. 1899, hjælper til med udstilling på Koldinghus. Ukendt fotograf}} | {{person|P. Martin Møller|28. januar 1824|21. maj 1915|Skomagermester|Ugift|Fil:B41449 - 1899.jpg|P. Martin Møller, ca. 1899, hjælper til med udstilling på Koldinghus. Ukendt fotograf}} | ||
| − | Peter Martin Møller (ifølge kirkebogen ''Peter Marinus Møller''; født 28. januar 1824, Kolding- død 21. maj 1915, Helligkorsgade, Kolding) skomagermester | + | Peter Martin Møller (ifølge kirkebogen ''Peter Marinus Møller''; født 28. januar 1824, Kolding - død 21. maj 1915, [[Helligkorsgade]], Kolding) skomagermester i Kolding og byrådsmedlem 1867-1870. Særligt kendt for hans historiske interesser, og for at være den sidste beboer i Kolding bys [[Helligkorsgade 18|ældste hus]]. |
| − | P. Martin Møller | + | == Livshistorie == |
| + | P. Martin Møller var den næstyngste af seks børn, fem drenge og en pige. Familierne boede i Helligkorsgade 18, byens ældste hus, hvor faren drev skomagererhverv - faren skulle, ifølge Møllers senere erindringer, have været en "''vel anset og meget oplyst mand''", der også sad som medlem af den første borgerrepræsentation (nutidens byråd), som der valgtes i Kolding. Han kom ud af en skomagerslægt og gik selv i skomagerlære, ligesom hans far havde gjort, ud fra datidens beskrivelser, gled han som ung ganske naturligt over i dette håndværk. På hans gamle dage, mente Møller at kunne påvise, at hans slægt kunne spores tilbage til Jørgen Hansen, der indtil 1649 ejede [[Helligkorsgade 18]]. | ||
| − | Møller | + | Kolding Folkeblad interviewede i 1914 Møller, der på det tidspunkt stadigt ifølge ham selv havde en god hukommelse og kunne huske helt tilbage til 1827, i interviewet fortalte han blandt andet at hans tidligste minde, var at besøge amtshospitalet i Kolding. Et andet minde han kunne berette om, var at han havde set kong Frederik d. 6 i [[1830]], da kongen gæstede Kolding - hans mor havde sørget for at tage ham i hånden og at få "''ham (sat red.) op på Deisners Trappe, for at han kunne se tamburmajoren løfte og sænke sin stav, og trommehvirvlerne fik hjærtet til at hoppe i livet på ham''". |
| − | Møller var søn af skomager Jacob Møller og hustru Johanne Marie Svendsen. | + | Møller startede i 1831 på [[Borgerskolen]] i Kolding, dengang havde skolen dog ikke egne lokaler og undervisningen foregik i stedet i [[Sct. Nikolaj Kirke]]s nordlige kirkefløj. |
| + | |||
| + | Under [[:Kategori:Treårskrigen|Treårskrigen]] oplevede Møller kampene under [[slaget ved Kolding]], hans erindringer fra 1849 er senere blevet udgivet i [[Koldingbogen]] 1979. | ||
| + | |||
| + | Da Møller var omkring 10årig begyndte han at spille violin og havde senere som voksen musik som bibeskæftigelse vedsiden af skomagererhvervet, hvilket Møller må have været god til, for da [[Foreningen af Haandværkere og Industridrivende]] i 1869 stiftede en sangforening, valgtes P. Martin Møller som dirigent. Møller var også en periode formand for håndværkerforeningen. | ||
| + | |||
| + | Møller var meget historisk interesseret og sendte flere genstande til Nationalmuseet i København, også lokalhistorisk interesseret og aktiv omkring [[Koldinghus]]. Møller var den sidste beboer af [[Helligkorsgade 18]], hvor han boede til hans død i 1915, efter hans død overgik huset til [[Kolding Turistforening]]. Om hans person blev der i 1915 skrevet i hans nekrolog at "''Venlig og imødekommende var han, helt igennem formfuld. Den. der har set ham blot en Gang eller hørt ham tale, altid dæmpet og i omhyggelig Form, glemmer ham ikke let.''". | ||
| + | |||
| + | Møller var søn af skomager [[Jakob Møller|Jacob Møller]] (1792-1861) og hustru Johanne Marie Svendsen (1789-?), faren havde været medlem af det repræsentantskab der senere blev til byrådet, faren voksede op i [[Låsbygade]], hvor farfaren Søren Frederiksen Møller også var skomagermester. P. Martin Møller døde ugift og efterlod ingen børn. | ||
== Henvisninger == | == Henvisninger == | ||
| − | * [https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1843/churchlisting13358/opslag806811 | + | * [https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1843/churchlisting13358/opslag806811 Begravelsesnotat i kirkebogen] <sup>(link åbner ny fane)</sup>, åbner på danishfamilysearch.dk |
| − | * Avisomtale: ''[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A728da284-57a6-472f-94f5-8e4e125bd233/query/skomagermester%20M%C3%B8ller En gammel borger]'', Folkebladet Sydjylland, 23. januar 1914, åbner på mediestream | + | * Avisomtale: ''[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A728da284-57a6-472f-94f5-8e4e125bd233/query/skomagermester%20M%C3%B8ller En gammel borger]''<sup>(link åbner ny fane)</sup>, Folkebladet Sydjylland, 23. januar 1914, åbner på mediestream |
| − | * Avisomtale om død: ''[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A76fed593-0f69-4b52-b6d5-823ec78a16c9/query/skomagermester%20M%C3%B8ller Om afdøde Skomagermester P. Martin Møller]'', Kolding Social-Demokrat, 27. maj 1915, åbner på mediestream | + | * Avisomtale om død: ''[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A76fed593-0f69-4b52-b6d5-823ec78a16c9/query/skomagermester%20M%C3%B8ller Om afdøde Skomagermester P. Martin Møller]''<sup>(link åbner ny fane)</sup>, Kolding Social-Demokrat, 27. maj 1915, åbner på mediestream |
| + | * Kampene ved Kolding 1849 - Øjenvidneskildring fra den 23. april 1849, af P. Martin Møller, [[Koldingbogen]] 1979, udgivet af Kolding Stadsarkiv. Læs [https://broad-sheep.files.svdcdn.com/production/files/koldingbogen/1979/Koldingbogen_1979_09.pdf?dm=1673349979 digitaliseret udgave] <sup>(link åbner ny fane)</sup> | ||
| + | |||
[[Kategori: Erhvervsfolk|Møller, P.M.]] | [[Kategori: Erhvervsfolk|Møller, P.M.]] | ||
[[Kategori: Politikere|Møller, P.M.]] | [[Kategori: Politikere|Møller, P.M.]] | ||
| − | [[Kategori:Musikere| | + | [[Kategori: Musikere|Møller, P.M.]] |
| + | [[Kategori: Skomagere]] | ||
| + | [[Kategori: Helligkorsgade]] | ||
| + | [[Kategori: Koldinghus]] | ||
| + | [[Kategori: Kulturpersoner]] | ||
Nuværende version fra 4. dec 2025, 16:21
P. Martin Møller, ca. 1899, hjælper til med udstilling på Koldinghus. Ukendt fotograf
Født: 28. januar 1824
Død: 21. maj 1915
Ægtefælle: Skomagermester
Erhverv: Ugift
Peter Martin Møller (ifølge kirkebogen Peter Marinus Møller; født 28. januar 1824, Kolding - død 21. maj 1915, Helligkorsgade, Kolding) skomagermester i Kolding og byrådsmedlem 1867-1870. Særligt kendt for hans historiske interesser, og for at være den sidste beboer i Kolding bys ældste hus.
Livshistorie
P. Martin Møller var den næstyngste af seks børn, fem drenge og en pige. Familierne boede i Helligkorsgade 18, byens ældste hus, hvor faren drev skomagererhverv - faren skulle, ifølge Møllers senere erindringer, have været en "vel anset og meget oplyst mand", der også sad som medlem af den første borgerrepræsentation (nutidens byråd), som der valgtes i Kolding. Han kom ud af en skomagerslægt og gik selv i skomagerlære, ligesom hans far havde gjort, ud fra datidens beskrivelser, gled han som ung ganske naturligt over i dette håndværk. På hans gamle dage, mente Møller at kunne påvise, at hans slægt kunne spores tilbage til Jørgen Hansen, der indtil 1649 ejede Helligkorsgade 18.
Kolding Folkeblad interviewede i 1914 Møller, der på det tidspunkt stadigt ifølge ham selv havde en god hukommelse og kunne huske helt tilbage til 1827, i interviewet fortalte han blandt andet at hans tidligste minde, var at besøge amtshospitalet i Kolding. Et andet minde han kunne berette om, var at han havde set kong Frederik d. 6 i 1830, da kongen gæstede Kolding - hans mor havde sørget for at tage ham i hånden og at få "ham (sat red.) op på Deisners Trappe, for at han kunne se tamburmajoren løfte og sænke sin stav, og trommehvirvlerne fik hjærtet til at hoppe i livet på ham".
Møller startede i 1831 på Borgerskolen i Kolding, dengang havde skolen dog ikke egne lokaler og undervisningen foregik i stedet i Sct. Nikolaj Kirkes nordlige kirkefløj.
Under Treårskrigen oplevede Møller kampene under slaget ved Kolding, hans erindringer fra 1849 er senere blevet udgivet i Koldingbogen 1979.
Da Møller var omkring 10årig begyndte han at spille violin og havde senere som voksen musik som bibeskæftigelse vedsiden af skomagererhvervet, hvilket Møller må have været god til, for da Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i 1869 stiftede en sangforening, valgtes P. Martin Møller som dirigent. Møller var også en periode formand for håndværkerforeningen.
Møller var meget historisk interesseret og sendte flere genstande til Nationalmuseet i København, også lokalhistorisk interesseret og aktiv omkring Koldinghus. Møller var den sidste beboer af Helligkorsgade 18, hvor han boede til hans død i 1915, efter hans død overgik huset til Kolding Turistforening. Om hans person blev der i 1915 skrevet i hans nekrolog at "Venlig og imødekommende var han, helt igennem formfuld. Den. der har set ham blot en Gang eller hørt ham tale, altid dæmpet og i omhyggelig Form, glemmer ham ikke let.".
Møller var søn af skomager Jacob Møller (1792-1861) og hustru Johanne Marie Svendsen (1789-?), faren havde været medlem af det repræsentantskab der senere blev til byrådet, faren voksede op i Låsbygade, hvor farfaren Søren Frederiksen Møller også var skomagermester. P. Martin Møller døde ugift og efterlod ingen børn.
Henvisninger
- Begravelsesnotat i kirkebogen (link åbner ny fane), åbner på danishfamilysearch.dk
- Avisomtale: En gammel borger(link åbner ny fane), Folkebladet Sydjylland, 23. januar 1914, åbner på mediestream
- Avisomtale om død: Om afdøde Skomagermester P. Martin Møller(link åbner ny fane), Kolding Social-Demokrat, 27. maj 1915, åbner på mediestream
- Kampene ved Kolding 1849 - Øjenvidneskildring fra den 23. april 1849, af P. Martin Møller, Koldingbogen 1979, udgivet af Kolding Stadsarkiv. Læs digitaliseret udgave (link åbner ny fane)