Forskel mellem versioner af "Østergade"
Billy (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Blandt Østergades beboere var flere af byens højtstående borgere. Én af disse var lensmand [[Caspar Markdaner]], som ejede en gård omtrent der, hvor Østergade 1 ligger i dag. Fra 1500-tallet var et af byens fornemste huse Østergade 17. Det var et middelalderligt stenhus, og her boede bl.a. borgmester [[Rudolf Faust]] (1672–1686). I 1700-tallet tilhørte ejendommen amtsforvalter [[Hans Andersen Møller]], og i 1800-tallet ejede borgmestrene [[Christen Estrup|Estrup]] og [[Theodor Martin Sophus Quistgaard|Quistgaard]] huset. I den sidste periode var det gamle stenhus indrettet til politikontor og byfogedkontor. I 1906 blev bygningen revet ned for at give plads til KFUMs bygning. | Blandt Østergades beboere var flere af byens højtstående borgere. Én af disse var lensmand [[Caspar Markdaner]], som ejede en gård omtrent der, hvor Østergade 1 ligger i dag. Fra 1500-tallet var et af byens fornemste huse Østergade 17. Det var et middelalderligt stenhus, og her boede bl.a. borgmester [[Rudolf Faust]] (1672–1686). I 1700-tallet tilhørte ejendommen amtsforvalter [[Hans Andersen Møller]], og i 1800-tallet ejede borgmestrene [[Christen Estrup|Estrup]] og [[Theodor Martin Sophus Quistgaard|Quistgaard]] huset. I den sidste periode var det gamle stenhus indrettet til politikontor og byfogedkontor. I 1906 blev bygningen revet ned for at give plads til KFUMs bygning. | ||
| − | Byens posthus flyttede fra [[Søndergade]] til Østergade i 1852. I 1851 solgte hestehandler Hans Olsen sin gård til Peter Nissen, som oprettede [[Hotel Freja]] på hjørnet af [[Helligkorsgade]] og Østergade. Hotellet blev solgt til forpagteren Svensson i 1868, der døbte det Svenssons Hotel, senere kom det til at hedde Centralhotellet. I 1944 ejedes ejendommen af købmand Christian Pedersen, hvis forretning blev [[Schalburgtage|schalburgteret]]. Ejendommen blev herefter nedrevet og ”Korsgården”, tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]], blev bygget. Facaden er ændret i 1994. | + | Byens posthus flyttede fra [[Søndergade]] til Østergade i 1852. I 1851 solgte hestehandler Hans Olsen sin gård til Peter Nissen, som oprettede [[Hotel Freja]] på hjørnet af [[Helligkorsgade]] og Østergade. Hotellet blev solgt til forpagteren [[S. Svensson]] i 1868, der døbte det Svenssons Hotel, senere kom det til at hedde Centralhotellet. I 1944 ejedes ejendommen af købmand Christian Pedersen, hvis forretning blev [[Schalburgtage|schalburgteret]]. Ejendommen blev herefter nedrevet og ”Korsgården”, tegnet af arkitekt [[Ernst Petersen]], blev bygget. Facaden er ændret i 1994. |
Treårskrigen 1848-1850 satte sit tydelige præg på Østergade især ved kampene i Kolding 23. april 1849, idet flere af husene i Østergade nedbrændte, heriblandt Caspar Markdaners gård. | Treårskrigen 1848-1850 satte sit tydelige præg på Østergade især ved kampene i Kolding 23. april 1849, idet flere af husene i Østergade nedbrændte, heriblandt Caspar Markdaners gård. | ||
| − | Østergade blev byens første gågade | + | Østergade blev byens første gågade. Gaden blev indviet 7. november [[1969]]. Allerede d. 19. december 1966 samt igen d. 16. december 1968 var der indledt prøveperioder, hvor Østergade blev en "Julegågade". I september 1969 startede man på en omlægning af vejoverfladen til fliser, så en endelig beslutning må være truffet juni-juli-august 1969. Kommunen betalte for vejoverfladen, medens forretningerne betalte udsmykning, bænke og lignende. I 1960'erne havde Østergade hyppigt være afspærret for trafik pga. julehandlen i nogle timer nogle dage. |
Østergade er siden blevet renoveret efter forslag af bl.a. landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson omkring år 2000. | Østergade er siden blevet renoveret efter forslag af bl.a. landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson omkring år 2000. | ||
| − | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| Linje 18: | Linje 17: | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Gader. Østergade. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Gader. Østergade. | ||
*Borgmesterkotorets journalsager 351-811-111 Østergade (i Kolding Stadsarkiv) | *Borgmesterkotorets journalsager 351-811-111 Østergade (i Kolding Stadsarkiv) | ||
| + | *Folkebladet Sydjylland 19-12-1966. | ||
[[Kategori: Gader og veje]] | [[Kategori: Gader og veje]] | ||
Nuværende version fra 11. apr 2022, 16:51
Østergade er en af byens ældste gader og en del af den middelalderlige byplan. Helt op i 1700-tallet var der en bro over det vandløb, der løb fra Vestergade til Østergade og kaldtes Katsundet. Omkring årene 1600 samt 1768 og indtil 1807 blev Østergade kaldt for Adelgade ifølge Taubers "Breve fra Kolding".
Blandt Østergades beboere var flere af byens højtstående borgere. Én af disse var lensmand Caspar Markdaner, som ejede en gård omtrent der, hvor Østergade 1 ligger i dag. Fra 1500-tallet var et af byens fornemste huse Østergade 17. Det var et middelalderligt stenhus, og her boede bl.a. borgmester Rudolf Faust (1672–1686). I 1700-tallet tilhørte ejendommen amtsforvalter Hans Andersen Møller, og i 1800-tallet ejede borgmestrene Estrup og Quistgaard huset. I den sidste periode var det gamle stenhus indrettet til politikontor og byfogedkontor. I 1906 blev bygningen revet ned for at give plads til KFUMs bygning.
Byens posthus flyttede fra Søndergade til Østergade i 1852. I 1851 solgte hestehandler Hans Olsen sin gård til Peter Nissen, som oprettede Hotel Freja på hjørnet af Helligkorsgade og Østergade. Hotellet blev solgt til forpagteren S. Svensson i 1868, der døbte det Svenssons Hotel, senere kom det til at hedde Centralhotellet. I 1944 ejedes ejendommen af købmand Christian Pedersen, hvis forretning blev schalburgteret. Ejendommen blev herefter nedrevet og ”Korsgården”, tegnet af arkitekt Ernst Petersen, blev bygget. Facaden er ændret i 1994.
Treårskrigen 1848-1850 satte sit tydelige præg på Østergade især ved kampene i Kolding 23. april 1849, idet flere af husene i Østergade nedbrændte, heriblandt Caspar Markdaners gård.
Østergade blev byens første gågade. Gaden blev indviet 7. november 1969. Allerede d. 19. december 1966 samt igen d. 16. december 1968 var der indledt prøveperioder, hvor Østergade blev en "Julegågade". I september 1969 startede man på en omlægning af vejoverfladen til fliser, så en endelig beslutning må være truffet juni-juli-august 1969. Kommunen betalte for vejoverfladen, medens forretningerne betalte udsmykning, bænke og lignende. I 1960'erne havde Østergade hyppigt være afspærret for trafik pga. julehandlen i nogle timer nogle dage. Østergade er siden blevet renoveret efter forslag af bl.a. landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson omkring år 2000.
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
- Sten Krarup: Ernst Petersen: Arkitekt i Kolding 1918-1953, 2010.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4 Gader. Østergade.
- Borgmesterkotorets journalsager 351-811-111 Østergade (i Kolding Stadsarkiv)
- Folkebladet Sydjylland 19-12-1966.
