Forskel mellem versioner af "Konsul Graus Gade"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Konsul Graus Gade_B32782.jpg|350px|thumb|right|Konsul Graus Gade set mod øs før sanering, ca. 1970. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| + | [[Fil:Konsul Graus Gade_B51080.jpg|250px|thumb|right|Konsul Graus Gade set mod øst efter sanering, 1992. Kolding Stadsarkiv, Fotograf Åge Lund Jensen.]] | ||
| + | |||
Konsul Graus Gade er opkaldt efter konsul [[H. H. Grau]]. Gaden blev benævnt Alléenberggade indtil 1873 og fra 1873 til 1937 Allégade, fordi det var den allé, der førte til Konsul Wissings anlæg, Katrinelund. Med byens [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereform i 1937]] blev flere af byens kendte og ansete borgere hædret ved at få en gade opkaldt efter sig, og Konsul Graus Gade er en af disse gader. | Konsul Graus Gade er opkaldt efter konsul [[H. H. Grau]]. Gaden blev benævnt Alléenberggade indtil 1873 og fra 1873 til 1937 Allégade, fordi det var den allé, der førte til Konsul Wissings anlæg, Katrinelund. Med byens [[Gadenavnereformen 1937|gadenavnereform i 1937]] blev flere af byens kendte og ansete borgere hædret ved at få en gade opkaldt efter sig, og Konsul Graus Gade er en af disse gader. | ||
| − | I gaden lå indtil 1936 den sidste rest af ”[[Katrinelund]]”, der skulle fungere som Koldings modstykke til Tivoli i København. Katrinelund blev dog nedlagt og bebygget i slutningen af 1870erne af konsul Grau, og den eneste bygning, der var tilbage herefter var den pavillon, som han havde opført ved anlæggelsen af lunden. Ejendommen blev senere ombygget til [[Lille Koldingshus]], men i 1936 blev den bygning revet ned, for at gaden kunne føres igennem til Katrinegade (nu | + | I gaden lå indtil 1936 den sidste rest af ”[[Katrinelund]]”, der skulle fungere som Koldings modstykke til Tivoli i København. Katrinelund blev dog nedlagt og bebygget i slutningen af 1870erne af konsul Grau, og den eneste bygning, der var tilbage herefter, var den pavillon, som han havde opført ved anlæggelsen af lunden. Ejendommen blev senere ombygget til [[Koldinghus i Konsul Graus Gade|Lille Koldingshus]], men i 1936 blev den bygning revet ned, for at gaden kunne føres igennem til Katrinegade (nu Vestre Ringgade). De andre boliger i gaden var generelt i dårlig forfatning, fordi de var blevet opført som en del af Graus boligspekulationsbyggeri i 187'0erne. |
I 1960erne blev Konsul Graus Gade en del af et større saneringsprojekt. Blandt flere af gadens beboere var der udbredt modstand mod dette, men ikke desto mindre blev flere gamle huse revet ned. Byrådet valgte denne løsning på baggrund af den saneringslov, som Folketinget vedtog i 1969. I løbet af de efterfølgende år blev flere ejendomme opkøbt af kommunen og revet ned. I 1976 overtog Almennyttigt Saneringsselskab (Byfornyelsesselskabet Danmark) saneringsopgaven, og der blev opstillet en plan for en mere bevarende byfornyelse. Arbejdernes Andelsboligforening fik til opgave at opføre almennyttige boliger i kvarteret i stedet. Det blev til et større antal rækkehuse i [[Villagade]], [[Vennegade]] og Konsul Graus Gade. De steder, hvor der opstod huller i en ældre husrække udfyldtes med nybyggeri i samme højde som de eksisterende huse. | I 1960erne blev Konsul Graus Gade en del af et større saneringsprojekt. Blandt flere af gadens beboere var der udbredt modstand mod dette, men ikke desto mindre blev flere gamle huse revet ned. Byrådet valgte denne løsning på baggrund af den saneringslov, som Folketinget vedtog i 1969. I løbet af de efterfølgende år blev flere ejendomme opkøbt af kommunen og revet ned. I 1976 overtog Almennyttigt Saneringsselskab (Byfornyelsesselskabet Danmark) saneringsopgaven, og der blev opstillet en plan for en mere bevarende byfornyelse. Arbejdernes Andelsboligforening fik til opgave at opføre almennyttige boliger i kvarteret i stedet. Det blev til et større antal rækkehuse i [[Villagade]], [[Vennegade]] og Konsul Graus Gade. De steder, hvor der opstod huller i en ældre husrække udfyldtes med nybyggeri i samme højde som de eksisterende huse. | ||
| Linje 8: | Linje 11: | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | *Morten Andersen | + | *Morten Andersen: 25 års byfornyelse i Kolding. Fra Konsul Graus Gade til Sydvestkvarteret, 2002. |
*Konsul Wissings Hauge i Kolding, Koldingbogen 1979. | *Konsul Wissings Hauge i Kolding, Koldingbogen 1979. | ||
*Byraadsbogen 1936–37, 1937. | *Byraadsbogen 1936–37, 1937. | ||
Nuværende version fra 2. okt 2020, 08:49
Konsul Graus Gade er opkaldt efter konsul H. H. Grau. Gaden blev benævnt Alléenberggade indtil 1873 og fra 1873 til 1937 Allégade, fordi det var den allé, der førte til Konsul Wissings anlæg, Katrinelund. Med byens gadenavnereform i 1937 blev flere af byens kendte og ansete borgere hædret ved at få en gade opkaldt efter sig, og Konsul Graus Gade er en af disse gader.
I gaden lå indtil 1936 den sidste rest af ”Katrinelund”, der skulle fungere som Koldings modstykke til Tivoli i København. Katrinelund blev dog nedlagt og bebygget i slutningen af 1870erne af konsul Grau, og den eneste bygning, der var tilbage herefter, var den pavillon, som han havde opført ved anlæggelsen af lunden. Ejendommen blev senere ombygget til Lille Koldingshus, men i 1936 blev den bygning revet ned, for at gaden kunne føres igennem til Katrinegade (nu Vestre Ringgade). De andre boliger i gaden var generelt i dårlig forfatning, fordi de var blevet opført som en del af Graus boligspekulationsbyggeri i 187'0erne.
I 1960erne blev Konsul Graus Gade en del af et større saneringsprojekt. Blandt flere af gadens beboere var der udbredt modstand mod dette, men ikke desto mindre blev flere gamle huse revet ned. Byrådet valgte denne løsning på baggrund af den saneringslov, som Folketinget vedtog i 1969. I løbet af de efterfølgende år blev flere ejendomme opkøbt af kommunen og revet ned. I 1976 overtog Almennyttigt Saneringsselskab (Byfornyelsesselskabet Danmark) saneringsopgaven, og der blev opstillet en plan for en mere bevarende byfornyelse. Arbejdernes Andelsboligforening fik til opgave at opføre almennyttige boliger i kvarteret i stedet. Det blev til et større antal rækkehuse i Villagade, Vennegade og Konsul Graus Gade. De steder, hvor der opstod huller i en ældre husrække udfyldtes med nybyggeri i samme højde som de eksisterende huse.
Litteratur og kilder
- Morten Andersen: 25 års byfornyelse i Kolding. Fra Konsul Graus Gade til Sydvestkvarteret, 2002.
- Konsul Wissings Hauge i Kolding, Koldingbogen 1979.
- Byraadsbogen 1936–37, 1937.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4.Konsul Graus Gade
