Harte Sogn

Fra KoldingWiki
Version fra 4. dec 2025, 00:59 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag) (Befolkningsantal)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Kolding Stadsarkiv
Kolding Stadsarkiv

Harte Sogn er et kirkesogn i Kolding Kommune.

Om sognet

Sognet nævnes første gang i 1231, hvor det kaldes Harthwet.

Harte Sogn hørte før 1536 til Almind Syssel. Sognet hørte frem til 1660 til Koldinghus Len og herefter indtil 1970 til Vejle Amt, der 1660-1793 benævntes Koldinghus Amt. Sognet har følgende ejerlav: Harte, Påby, Ejstrup, Stubdrup og Rådvad.

Indtil 1714 hørte en del af Vranderup under Harte Sogn, herefter blev området syd for Kolding Å (ved en kongelig resolution) indlemmet i Seest Sogn. Senere i 1723 indgik sognet og Kolding by en fælles aftale om hvor grænseskellet imellem sognet og byen lå, hvilket blev omtrent hvor Munkevænget-kvarteret senere blev opført, med aftalen mistede sognet angiveligt en stor del af engene i Kolding Ådal.

Herefter er der kun sket en ændring af sognegrænsen, da et mindre areal ved Munkevænget -kvarteret blev indlemmet under Simon Peters Kirkens Sogn i 1979.

Harte Sogn udgjorde sammen med Nørre Bramdrup Sogn sognekommunen Harte-Bramdrup i årene fra 1842 til kommunesammenlægningen i 1970, herefter indlemmes sognekommunen i Kolding Kommune.

I Harte Sogn ligger sognekirken Harte Kirke, der er opført i slutningen af 1100-tallet. Ved siden af kirken ligger sognets kirkehus. Et sogneblad kaldet Harte Nyt udgives i samarbejde mellem Menighedsrådet for Harte Sogn og Harte G&IF.

Befolkningsantal

Sognet havde i jan. 2025 3.287 indbyggere i jan. 2024 3.287 indbyggere, i jan. 2012 3:518 indbyggere, i 1981 2.381 indbyggere, i 1960 1.074 indbyggere, i 1955 1.044 indbyggere, i 1930 1.364 indbyggere, i 1925 1.044 indbyggere, i 1901 925 indbyggere, i 1850 629 indbyggere, i 1801 337 indbyggere.

Litteratur og kilder

  • Arkivalier om Harte Sogn (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
  • Trap Danmark 5, Vejle Amt 1964. Da de 10 blev til en – sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes øjne, redigeret af Kim Furdal, Kolding Stadsarkiv 1989.
  • Elisabeth Mørch: Harte, 2011
  • harte.dk, lokalhjemmeside for Harte området og dets aktiviteter