Sønder Bjert Sogn

Fra KoldingWiki

Sønder Bjert Sogn var et af De 8 sogne, der efter 1864 blev overført fra Hertugdømmet Slesvig til Vejle Amt i Kongeriget Danmark i bytte for nogle kongerigske enklaver i Sønderjylland. Sognet hørte før 1536 til Barvid Syssel og til 1864 til Tyrstrup Herred i Haderslev Amt.

Sønder Bjert Sogn udgjorde en selvstændig sognekommune 1866-1970 og indgik derefter i Kolding Kommune.

Der er i Sønder Bjert Sogn følgende ejerlav: Agtrup, Binderup, Skartved og Sønder Bjert. Sognet er karakteristisk ved en række meget store landbrugsejendomme, bl.a. Binderupgård, Kellerup, Juhlsgård og Trøjsel.

I Sønder Bjert Sogn ligger Sdr. Bjert Kirke, der er opført omkring 1180.

Der findes et lokalhistorisk arkiv og forening for Sønder Bjert Sogn, kaldet Lokalhistorisk Forening for Sønder Bjært Sogn.


Litteratur og kilder

  • Trap Danmark 5. udgave, Vejle Amt, 1964.
  • V. Uldall Juhl: Sønder Bjært Sogn, 1968.
  • Da de 10 blev til en – sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes øjne, redigeret af Kim Furdal, Kolding Stadsarkiv 1989.