Johannes Bach
Johs. Bach

Johannes Bach, 1937. Ukendt fotograf
Født: 13. december 1874
Død: ?
Ægtefælle: Marie Katrine Hansine Bach
Erhverv: Blikkenslagermester
Indholdsfortegnelse
Johannes Simonsen Bach (født 13. december 1874 - død ?) blikkenslagermester, brandinspektør 1926-1945 og distriktsbrandinspektør 1941-1945, byrådsmedlem for Venstre 1933-1943. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930.
Livshistorie
Johannes Bach blev udlært som blikkenslagermester i Esbjerg i 1889-1893. Han etablerede forretning i Kolding i 1898. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930. Udnævnt som brandinspektør i 1926, et erhverv han besad frem til årsskiftet 1944/45. Han blev efterfulgt af afdelingsingeniør S. K. Andersen.
Bach blev indvalgt i byrådet ved kommunalvalget i 1933, han forblev medlem indtil 1943. Var formand 1936-1947 for Håndværker- og Industriforeningen, samt angives i 1944 som medlem af byrådsudvalgene brandkommissionen, bygningskommissionen, udvalget for byens elektricitetsværker, gasværksudvalget, samt formand for Teknisk skole og Grundejerforeningen.
Johannes Bach var søn af værtshusholder, senere landpost Johannes Simonsen Bach og hustru Johanne Marie Back født Nielsen. Johs. Bach blev gift 23. marts 1898 i Kolding med Marie Katrine Hansine Bach (født Jensen) fra Kolding, datter af avlsbruger Peter Kristian Jensen og hustru Mette Marie Jensen født Thomsen.
Johannes Bach og hans hustru var bosat i Låsbygade 24.
Henvisninger
- Liste D's kandidater, Folkebladet Kolding, 24. februar 1937
- Kolding vejviser 1942
- Kolding vejviser 1944
- Johannes Lehmann - Dansk Erhvervsleksikon (1943).