Johan Hjort-Lorenzen

Fra KoldingWiki
Johan Hiort-Lorenzen

Født: 17. juni 1900

Død: 28. marts 1969

Ægtefælle: Inger Margrethe Schjøtt

Erhverv: Ingeniør

Johan Frederik Peter Hiort-Lorenzen (også Hjort-Lorenzen) (f. 17-6-1900, København - d. 28-3-1969, Kolding) ingeniør i Kolding.

Livshistorie

Søn af distrikschef i DSB Peter Hiort-Lorenzen (1860-1920) og hustru Emilie Helene Clara Nissen-Sommersted (1878-?). Bror til sygeplejerske og kommunist, Elna Hiort-Lorenzen (1902-1997).

Gift med Inger Margrethe Schjøtt (1902-1985). Parret fik sammen børnene Poul Henning Hiort-Lorenzen (f. 1924) og Jytte Grete Hiort-Lorenzen.

Tog sin eksamen fra Odense Maskinteknikum.

Startede i 1926 som ingeniør på De Danske Mejeriers Maskinfabrik i Kolding, hvorfra han kunne holde 40 års jubilæum i 1966. Gik på pension i 1967.

Efter etableringen af Sct. Georgs Gilderne i Kolding, var Hjort-Lorenzen dets første gildemester.

Hjort-Lorenzen var amtsnævnsmedlem og lokalformand i Det Unge Grænseværn, nævnes også i 1941 som formand for Dansk Ungdomssamvirke for Kolding og Omegn. Efter besættelsen medlem af Hjemmeværnet.

Medarrangør af alsangstævnerne i Kolding i 1940 under besættelsen.

Kilder og henvisninger