De Danske Mejeriers Maskinfabrik
Indholdsfortegnelse
Konstantin-Hansen og Schrøder
De Danske Mejeriers Maskinfabrik startes den 1. januar 1888 af to svogre: den 27-årige Karl Konstantin-Hansen og den 23-årige Jens Schrøder på Låsbygade 40. Maskinværkstedet er indrettet i lejede lokaler i ”Maler Jensens Gård”. Firmaets navn var da ”Konstantin-Hansen og Schrøder”, og pengene var lånt af familien. I begyndelsen var planen, at de ville producerer landbrugsmaskiner og udføre forfaldent arbejde. Men det blev inden for mejerivæsnet, at de skabte deres succes.
Grunden til denne succes skal findes i andelsbevægelsen, der begynder med et mejeri i Ølgod Sogn ved Varde i 1882. I 1900 er der 1000 andelsmejerier i Danmark, så populariteten af andelsmejerierne spreder sig hurtigt. Andelsmejerierne gjorde det muligt for bønderne at kunne investerer i de nyeste maskiner og metoder til produktion af mejeriprodukter, samtidig var den teknologiske udvikling også nået det punkt, hvor industriel produktion af mejeriprodukter var mulig.
En landmand på Koldingegnen, proprietær Rasmussen ejer af Højrupgård ved Ejstrup, tager initiativ til at oprette et andelsmejeri i 1888, kaldet Højrup Mejeri. Konstantin-Hansen og Schrøder bliver i den forbindelse hyret til at stå til rådighed i forbindelse med installering og reparationer. Allerede i 1889 får Konstantin-Hansen og Schrøder bestillinger på fire andelsmejeri. De første mejerier blev installeret med købte maskiner, men de kommer hurtigt i gang med at producere deres egne.
I 1892 er virksomheden nu vokset så meget, at de lejede lokaler er blevet for små og virksomheden flyttes til Låsbygade 32. Virksomhedens kapitalgrundlag er imidlertid blevet for småt, og firmaet omdannes til et aktieselskab i 1896: A/S Konstantin-Hansen og Schrøder.
Firmaets aktier bliver i 1905 opkøbt af De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik. Virksomheden i Kolding får lov til at fortsætte med de samme direktører under navnet De Danske Mejeriers Maskinfabrik. Ved overtagelsen af virksomheden, er den vokset fra kun at have været Konstantin-Hansen og Schrøder i begyndelsen til 100 ansatte i Kolding og 25 i en afdeling i Horsens.
De Danske Mejeriers Maskinfabrik (DDMM)
Som De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik vokser til at være en af Danmarks førende producenter af maskiner til mejeribranchen, gør virksomheden det også. I tiden fra opkøbet i 1905 og frem til 1915 bliver der oprettet filialer af maskinfabrikken i Aalborg, Holstebro, Aarhus, Odense og København. Maskinfabrikken i Kolding bliver hurtigt for lille, og De Danske Mejeriers Maskinfabriks jernstøberi flytter i 1907 fra Låsbygade til Munkensdam (Olaf Ryes gade), kedelsmedjen flytter i 1920 samme sted hen. I 1931 flyttes den øvrige virksomhed til Olaf Ryesgade.
Selvom maskinfabrikken generelt blev udvidet og blev en stor producent af maskiner til mejeribranchen, var perioden fra 1905 til 1950erne præget af krisetilstande. Først i forbindelse med vareknapheden og vanskelighederne ved handel med udlandet i forbindelse med første verdenskrig. Så i forbindelse med børskrakket og den efterfølgende økonomiske krise i 1930erne og til sidst med vareknapheden i forbindelse med anden verdenskrig. Samtidig var konkurrencen fra øvrige maskinfabrikker voksende i perioden.
I begyndelsen var det dampmaskiner og dampkedler, der var DDMMs største fabrikationsartikler. DDMM var stadig gode til at levere hele mejerier, men deres styrke lå nu inden for pasteuriseringsapparater, smørkærner og dampmaskiner og kedler. Med elektricitetens fremkomst i 1930erne koncentrerede DDMM sig hovedsageligt om produktionen af smørkærner samt pasteuriseringsapparet og hjælpeudstyr til mejeribrug.
Overgangen til el blev først mærkbar i mejeribranchen omkring 1930erne. Den første pladevarmeveksler (erstatningen for pasteuriseringsapparater, der brugte damp til processen), der skulle udgøre en stor del af DDMMs fremtidige produktion, blev lavet i 1930. Disse maskiner blev brugt af mejerierne til pasteurisering af mælk. De første pladevarmevekslere af rustfrit stål kom i 1933. Forbedringerne af pladeapparaterne fortsatte i 1930erne, og de blev en stor salgsartikel.
Under anden verdenskrig blev der fokuseret på at vedligeholde de maskiner, som mejerierne allerede havde, da det var svært at få materialerne hjem til at producere nye maskiner. Vareknapheden fortsatte 1940erne ud, men i 1950erne kunne DDMM genoptage produktionen af maskiner. i 1948 bliver maskinparken i DDMMs fabrik fornyet. Pladevarmevekslere og keglekærner var populære ved kunder i Danmark og i udlandet. I slutningen af 1950erne udvider DDMM sortimentet til også at producerer tankbiler, hvor de var en af pionerende virksomheder i Danmark.
Efter anden verdenskrig var DDMM, sammen med Paasch og Larsen Maskinfabrik i Horsens, de førende inden for produktion af mejerimaskiner. I efterkrigstiden ses, at DDMM igen får rollen som projektmager for mejeriopstillinger. Ordrene kommer nu også fra udlandet. Det var især i Sovjetunionens lande, hvor opstillingen af hele mejerier blev efterspurgt. I 1920erne var navnet ”KOLDING” blevet introduceret netop til eksportformålet, da De Danske Mejeriers Maskinfabrik var for kompliceret og ikke mundret nok til udlandet. Maskinfabrikken fortsatte også med at producere og levere deres mange andre maskiner enkeltvist. I Danmark var der en sideløbende process, hvor antallet af mejerier falder, men mejerierne bliver større og mere komplekse at levere til. Dette gør, at der kommer en øget interesse for eksportmarkederne i 1950erne og 1960erne.
En pladevarmeveksler kan imidlertid bruges til andet end pasteurisering af mælk. Derfor blev der også solgt til æggemasse-pasteurisering, bryggerier, spritfabrikker, frugtjuiceproducenter, margarineproducenter, producenter af spiseolier og fedt, blod, kemisk-teknisk industri, fjernvarme samt marine og offshore. Fjernvarmen samt marine og offshore skulle blive de mest interessant i den følgende periode. For fjernvarmen var den første kunde Kolding Kommunale Fjernvarmeværk.
Udover salg af pladevarmevekslere havde DDMM også andre ”diverse” kunder. Blandt andet havde de forholdsvist stor kundekreds i Kolding. Blandt andet Kolding Hørfabrik, hvor DDMM lavede maskinanlægget, og Slotsmøllen var en reperations- og montagekunde.
Tiden efter DDMM
I 1977 bliver De Dansk Mejeriers Maskinfabrik til Pasilac Therm, ejet af A/S Pasilac. Dette er en sammenlægning af De Danske Mejeriers Maskinfabrik fra Kolding samt Paasch og Silkeborg Maskinfabrik fra Silkeborg med De Danske Sukkerfabrikker som hovedaktionær. Virksomheden forbliver på Olaf Ryesgade til 1986, hvor virksomheden flyttes til Platinvej 8, hvor den stadig ligger endnu.
APV-Baker A/S, en britisk koncern, overtager Pasilac i 1987. APV bliver i 2008 overtaget af en amerikansk korporation, SPX Flow Technology, der stadig ejer det i dag. Den tidligere De Danske Mejeriers Maskinfabrik ligger stadig på Platinvej 8 og producerer i dag plade – og rørvarmevekslere til mejeribranchen samt marine og offshore industri. SPX Flow Technology lukkede afdelingen i Kolding i 2016.
Litteratur og kilder
- E. Konstantin-Hansen, A. Kernwein, N. Poulsen og J. Agerskov: De Danske Mejeriers Maskinfabrik i 100 år, Koldingbogen 1987.
- Knud Sørensen: APV Kolding- En virksomhed på verdensmarkedet, Koldingbogen 2007. APV Heat Exchanger A/S. 1888-1997. Egtved, 1997.
- Poul Rind Christensen og Kristin Balslev Munksgaard: Når mælk bliver til stål. Den rustfri stålindustri i Trekantsområdet 1880-2002, Kolding, 2002.
- Gunnar A. Engberg: Koldings Erhvervsliv i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Claus Bjørn: 100 år for Dansk Mejeribrug. Kolding, 2001.
- Kraks: Danmarks ældste forretninger. (1950).
- A. Axelsen Drejer: De Danske Mejeriers Fællesindkøb og Maskinfabrik 1901-1941, København, 1941. Kolding Stadsarkiv: Saglig samling, 63.7.
