Ejstrup Skole
Efter at Statsbanerne i 1868 anlagde jernbanen fra Kolding mod vest og oprettede en station i landsbyen Ejstrup, voksede denne fra en landsby med 10 gårde til en stationsby med en række banearbejderboliger. Dertil kom flere butikker og håndværksvirksomheder, til at servicere de nye tilflyttere.
Dette medførte et stigende børnetal, og i slutningen af 1880erne giv forældrene sammen om at ansætte og betale en ung "frøken" til at holde skole i stue i byen. Ikke alle havde råd til at betale, og der voksede krav frem om en offentlig skole for de små børn. Forældrene fandt,at vejen til Harte Skole var for lang. Efter en del diskussion gik sognerådet ind på at bygge en skole, men krævede, at den også blev for børnene i Stubdrup. Derfor blev den nye skole lagt midt på Esbjergvej på et ret øde sted, for afstanden til gårdene i Stubdrup og husene i Ejstrup blev efter sigende målt ud med målebånd.
I 1902 stod skolen færdig med én skolestue, gymnastik- og legeplads og lærerindebolig med tilhørende have. På grund af skolens ensomme beliggenhed afstod gårdejeren på nabogården, Nebelsminde, jord til en landarbejderbolig lige ved skolen. Skolens elever var fra 1. til 4. klasse, hvorefter de gik til Harte skole. Ejstrup Skole skulle have været lukket i 1963, men fordi Harte skoles to klasseværelser blev ubrugelige efter brand, var den fortsat i brug i nogle år.
Fra 1936 til skolens lukning i 1968, var Kirstine Hansen dens respekterede og afholdte lærerinde (og organist i Harte Kirke).
Litteratur og Kilder
- Elisabeth Mørch: Harte, 2011
