A. D. Burcharths Vej

Fra KoldingWiki
Version fra 27. sep 2024, 17:12 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Vejen er opkaldt efter fabrikant A. D. Burcharth. Dette vejnavn kom til ved Gadenavnereformen 1937. Før den tid hed vejen Burcharthsvej, som optræder første gang i vejviseren 1933. Årsagen til gadenavnevalget er formentlig, at firmaet med tanke på at udflytte virksomheden fra centrum i 1917, købte ca. 5 tdr. land ved Slotssøen i Kolding Landsogn. Med købet fulgte tre ejendomme ved Fredericiavej og Ejlersvej. Ca. 14.000 m2 af det købte areal solgtes i 1959 til byggeselskabet "Nybyg", der opførte en moderne beboelsesejendom, Slotsparken, der ejes af Lægernes Pensionskasse. Ejendommen brændte den 2. september 2012 og samtlige beboere måtte fraflytte ejendommen i forbindelse med renoveringen.

Litteratur og kilder

  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 46.4.
  • F. Mark Denvig: A.D. Burcharth & Søn, Lak-, fernis- & farvefabrikker, Kolding, 1961.