Valentin Eff
Valentin Hansen Eff (f. 27. marts 1900, Frederiksberg - d. juli 1967). Reder, grosserer, fabrikant og godsejer.
Søn af konsul Christian Eff og Louise Marie Eff, Kolding.
Valentin kom i lære som skibsmægler som 15-årig. Han rejste i 1922 til USA og kom i lære hos firmaet Hansen Produce Co. i New York. Han rejse kort efter hjem igen og fik en stilling på Margarinefabrikken "Alfa" i Vejen, men han forlod ikke lang tid efter virksomheden. Rejste senere igen til USA og Canada. I 1927 vendte han tilbage til Kolding.
Han blev i 1927 lokal repræsentant for Fjerde Søforsikringsskab. Konsul Eff oprettede desuden samme år en redervirksomhed i Kolding, som Valentin skulle drive i samarbejde med befragter Chr. Christensen. Han blev i 1928 partejer af skonnerten "Ella Eff", der forliste i Sydamerika 4. januar 1929. Valentin Eff blev i denne forbindelse idømt 4 års forbedringsstraf for forsikringssvindel.
Efter endt afsoning blev Valentin medejer af herregården Herschendsgave ved Skanderborg.
Gift 6. januar 1928 med Valborg Lund i Holmens Kirke, København. Parret bosatte sig i Kolding i Helligkorsgade 2. Sammen fik de sønnen Paul (f. januar 1929). Ægteskabet blev opløst i 1930.
Var i 1930'erne og 1940'erne bosat i København.
Valentin blev anholdt af Gestapo 7. oktober 1944 og sigtet for illegal virksomhed. Blev løsladt igen efter 7 uger. Han blev forsøgt likvideret d. 26. november 1944 på Værnedamsvej i København. Valentin havde under besættelsen nære forbindelser til de berygtede stikkere Jenny Holm og Johannes Rasmussen "Snogen" fra Kolding. Ved befrielsen blev Valentin sigtet for angiveri, men blev senere frikendt for alle anklager.
Han bosatte sig i 1950'erne på Mallorca, hvor hans bror, Ole Henrik, boede med sin hustru.
Valentin døde i juli 1967.
Litteratur og kilder
- Langelands Social-Demokrat - 24-6-1930.
- Niels Jørgen Østergaard - Konsulen.