Andreas Thomsen Hagerup

Fra KoldingWiki
Version fra 8. feb 2013, 10:26 af MartinMølgaard (diskussion | bidrag) MartinMølgaard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Andreas Thomsen Hagerup (1856-1919) blev født i 1856 i Flensburg og blev uddannet arkitekt. Efter at have arbejdet i en årrække i Grønland slog han sig ned i Viborg, hvo...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Andreas Thomsen Hagerup (1856-1919) blev født i 1856 i Flensburg og blev uddannet arkitekt. Efter at have arbejdet i en årrække i Grønland slog han sig ned i Viborg, hvor han virkede på en række kirke- og præstegårdsprojekter.

I 1893 flyttede Andreas Hagerup Thomsen til Kolding, hvor han i de følgende år satte sit præg på byen med sine karakteristiske hvide klassiske huse med sort tegltag. Hans mest markante byggeri er Låsbyhøj fra 1910, oprindelig benævnt De Gamles Hjem, men han har også bygget vandtårnet på Gøhlmannsvej (1916) og Kolding Eksportmarked (1911), i dag Marina Syd og foretaget udvidelser på Kolding Elektricitetsværk, Kolding Gymnasium (nu Socialforvaltningen) og Kolding Sygehus i Sct Jørgens Gade. De kommunale boliger på Stejlbjerg opført 1917-1919, er til dels tegnet af Hagerup. Af privat byggeri kan nævnes Borrehus (1908), Næsset (1902), Hvide Hus (1918), Fredensborg (1908), Villa Capri (1912).

Andreas Hagerup Thomsen blev i 1896 gift med Anna Karoline Hagerup (f. Geill). (Kolding Stadsarkiv)

Knud W. Petersen, og Hanne Mette Pedersen, Hagerup. Koldingbogen 1985. Pernille Jensen: Sønderjyder i Kolding i 1905, Koldingbogen 2001. Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding - en arkitekturguide. Kolding, 2004.