Kolding Realskole
Kolding Realskole blev grundlagt d. 1. april 1890, da Frøken Strårups Institut og Løjtnant Hansens drengeskole blev lagt sammen til én skole i Blæsbjerggade.
Henrik Egeriis Christensen-Dalsgaard kom til Kolding med sin bror Christian, og sammen overtog de ledelsen af det, der senere blev til Kolding Private Realskole. Skolen flyttede efterfølgende til Langelinie.
Efter et mageskifte med Kolding Kommune, flyttede skolen ind i den gamle Kolding Tekniske Skole i Vesterbrogade i slutningen af 1970'erne.
I 1990 købte skolen hallen ved Marcus Allé og IOGT-bygningen i Vesterbrogade 5. I 1995 købte skolen Vesterbrogade 8, der frem til 2016 husede skolefritidsordningen. I 1999 tilbagekøbte man Døtreskolen i Kathrinegade, og i 2009 blev Katrinegade 9 købt. Ejendommen blev i 2011 ombygget til 12 nye klasselokaler for overbygningen.
I 2024 flyttede Kolding Realskole til den tidligere Dyrehaveskolen / Dronning Dorothea Skolen, på Dyrehavevej.
Kilder og litteratur
- Kolding Realskole: https://koldingrealskole.dk/