Johannes Bach

Fra KoldingWiki
Johs. Bach
B80006 - Joh Bach - 1937.jpg
Johannes Bach, 1937. Ukendt fotograf

Født: 13. december 1874

Død: ?

Ægtefælle: Marie Katrine Hansine Bach

Erhverv: Blikkenslagermester

Johannes Simonsen Bach, omtales Johs. Bach (født 13. december 1874 - død ?) blikkenslagermester, brandinspektør (brandchef) 1926-1945 og distriktsbrandinspektør 1941-1945, byrådsmedlem for Venstre 1933-1943. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930.

Livshistorie

Johannes Bach blev udlært som blikkenslagermester i Esbjerg i 1889-1893. Han etablerede forretning i Kolding i 1898. Medlem af ligningskommissionen fra 1921-1930. Udnævnt som brandinspektør i 1926, et erhverv han besad frem til årsskiftet 1944/45. Han blev efterfulgt af afdelingsingeniør S. K. Andersen.

Bach blev indvalgt i byrådet ved kommunalvalget i 1933, han forblev medlem indtil 1943. Var formand 1936-1947 for Håndværker- og Industriforeningen, samt angives i 1944 som medlem af byrådsudvalgene brandkommissionen, bygningskommissionen, udvalget for byens elektricitetsværker, gasværksudvalget, samt formand for Teknisk skole og Grundejerforeningen. Han måtte i april 1945 forlade posten som brandchef for Koldings Brandvæsen, fordi stillingen havde en aldersgrænsen på 70 år, i stedet udnævntes afdelingsingeniør S.K. Andersen.

Johannes Bach var søn af værtshusholder, senere landpost Johannes Simonsen Bach og hustru Johanne Marie Back født Nielsen. Johs. Bach blev gift 23. marts 1898 i Kolding med Marie Katrine Hansine Bach (født Jensen) fra Kolding, datter af avlsbruger Peter Kristian Jensen og hustru Mette Marie Jensen født Thomsen.

Johannes Bach og hans hustru var bosat i Låsbygade 24.

Henvisninger

  • Liste D's kandidater, Folkebladet Kolding, 24. februar 1937
  • Kolding vejviser 1942
  • Kolding vejviser 1944
  • Johannes Lehmann - Dansk Erhvervsleksikon (1943).