Harte Sogn

Fra KoldingWiki
Version fra 19. dec 2024, 20:35 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Kolding Stadsarkiv
Kolding Stadsarkiv

Nævnt første gang 1231: Harthwet

Harte Sogn hørte før 1536 til Almind Syssel. Sognet hørte frem til 1660 til Koldinghus Len og herefter indtil 1970 til Vejle Amt, der 1660-1793 benævntes Koldinghus Amt. Harte har følgende ejerlav: Harte, Påby, Ejstrup, Stubdrup og Rådvad.

Indtil 1714 hørte en del af Vranderup under Harte Sogn, hvorefter området syd for Kolding Å ved en kongelig resolution blev indlemmet i Seest Sogn.

Harte Sogn udgjorde sammen med Nørre Bramdrup Sogn sognekommunen Harte-Bramdrup 1842-1970 og indgik derefter i Kolding Kommune.

I Harte Sogn ligger Harte Kirke, der er opført i slutningen af 1100-tallet.

Sognet havde i 2024 ialt 3.287 indbyggere, i jan. 2012 3518 indbyggere, i 1960 1074 indbyggere, i 1955 1044 indbyggere, i 1930 888 indbyggere, i 1901 925 indbyggere, i 1850 629 indbyggere, i 1801 337 indbyggere.

Litteratur og kilder

  • Trap Danmark 5, Vejle Amt 1964. Da de 10 blev til en – sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes øjne, redigeret af Kim Furdal, Kolding Stadsarkiv 1989.
  • Elisabeth Mørch: Harte, 2011.