Forskel mellem versioner af "Harte Sogn"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Billy (diskussion | bidrag) (indbyggere) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
I Harte Sogn ligger [[Harte Kirke]], der er opført i slutningen af 1100-tallet. | I Harte Sogn ligger [[Harte Kirke]], der er opført i slutningen af 1100-tallet. | ||
| + | Sognet havde i 2024 ialt 3.287 indbyggere, i 1960 1074 indbyggere, i 1955 1044 indbyggere, i 1930 888 indbyggere, i 1901 925 indbyggere, i 1850 629 indbyggere, i 1801 337 indbyggere. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Nuværende version fra 11. sep 2024, 07:31
Nævnt første gang 1231: Harthwet
Harte Sogn hørte før 1536 til Almind Syssel. Sognet hørte frem til 1660 til Koldinghus Len og herefter indtil 1970 til Vejle Amt, der 1660-1793 benævntes Koldinghus Amt. Harte har følgende ejerlav: Harte, Påby, Ejstrup, Stubdrup og Rådvad.
Indtil 1714 hørte en del af Vranderup under Harte Sogn, hvorefter området syd for Kolding Å ved en kongelig resolution blev indlemmet i Seest Sogn.
Harte Sogn udgjorde sammen med Nørre Bramdrup Sogn sognekommunen Harte-Bramdrup 1842-1970 og indgik derefter i Kolding Kommune.
I Harte Sogn ligger Harte Kirke, der er opført i slutningen af 1100-tallet.
Sognet havde i 2024 ialt 3.287 indbyggere, i 1960 1074 indbyggere, i 1955 1044 indbyggere, i 1930 888 indbyggere, i 1901 925 indbyggere, i 1850 629 indbyggere, i 1801 337 indbyggere.
Litteratur og kilder
- Trap Danmark 5, Vejle Amt 1964. Da de 10 blev til en – sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes øjne, redigeret af Kim Furdal, Kolding Stadsarkiv 1989.
- Elisabeth Mørch: Harte, 2011.
