Forskel mellem versioner af "Koldinghus"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) (→Branden i 1808) |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt. | Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt. | ||
| − | Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren 1830 besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I 1831 bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen. | + | Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren 1830 besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester [[Christen Estrup|Estrup]], lovede at han ville tale "''slottets sag''" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I 1831 bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen. |
=== Genopbygning og museum === | === Genopbygning og museum === | ||
Versionen fra 30. dec 2024, 01:12
Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til 1268 og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden 2021 har museet været en del af Kongernes Samling.
Indholdsfortegnelse
Historie
Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.
Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning, og slottet blev residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.
Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre, og omkring 1720 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, men efter 1660 var kongelige besøg sjældne.
Branden i 1808
Om natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød en omfattende brand, der på nogle dage endte med at lægge slottet i ruiner. Særligt voldsomt var det, at den ene halvdel af Kæmpetårnet styrtede ned over Vestfløjen, hvorved bl.a. både riddersalen og slotskirken blev ødelagt.
Traditionelt er det spanske soldater, sendt herop af landets allierede under Englandskrigen, den franske kejser Napoleon, som får skyld for at have fyret så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, der snart kom til at fungere som stenbrud for by og omegn, tiltrods for dette henlå slottet dog stadigt i mange år frem som en populær malerisk ruin, der også tiltrak flere kendte skikkelser fra Danmarkshistorien, deriblandt forfatteren og digteren H.C. Andersen, der i sommeren 1830 besøgte ruinen og efterfølgende i en samtale med byens borgmester Estrup, lovede at han ville tale "slottets sag" i København, for at ruinen kunne blive fredet. I 1831 bliver slottet officielt fredet som et historisk mindesmærke af kongen.
Genopbygning og museum
Omkring 1890 stiftedes Museet på Koldinghus, og restaureringen, der afsluttedes med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus, begyndte. Den sidste del af restaureringen har ikke haft til formål at genskabe et kongeligt residensslot, men at bevare ruinen for eftertiden. Vældige teglstenstage er rejst over alle fløje, og syd- og østfløjen er restaureret med en moderne søjlekonstruktion, der skaber et enestående samspil mellem ruinen og den moderne arkitektur.
I den nyrestaurerede sydfløj vises skiftende udstillinger af internationalt format. Restaureringen af Sydfløjen er udført ved at lægge et dække der hviler på massive fyrtræsstolper henover ruinen, hvorved man har bevaret et synligt minde om branden i 1808 og dens omfattende ødelæggelser.
Museet på Koldinghus rummede rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger var lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viste som permanent udstilling Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage - efter Koldinghus blev en del af Kongernes Samling, er sølvsamlingen overgået til Museum Kolding.
Siden den 1. januar 2021 har Koldinghus været en del af museums-institutionen Kongernes Samling, hvorefter hovedvægten i udstillingerne har været formidling af monarkiets historie.
Se også
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.
Genforenings- og Grænsemuseet • Geografisk Have (Kolding Miniby) • Graffiti Tunnelen • Harteværket • Helligkorsgade 18 • Kolding Politimuseum • Koldinghus • Kongeåmuseet • Landbomuseet • Museum Kolding • Skamlingsbanken • Sygeplejehistorisk Museum • Trapholt
