Koldinghus

Østfløjen med indgangsport og portnerbolig. Hestevogne og soldater foran hhv. slotsporten og portnerboligen i forbindelse med krigen 1864, 1864. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Fotograf Magnus Lind på toppen af Koldinghus, på ryggen af Hercules (før genopbygning af tårnet), 1932-1935. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Koldinghus fra luften, oktober 1948. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Koldinghus er et kongeslot i Kolding. Slottets historie går tilbage til 1268 og har i århundrede spillet en centralrolle for kongemagten i Danmark, indtil det brændte i 1808 og derefter ruin, indtil man genopbyggede det mellem 1890 og 1993. For besøgende åbnede i 1892 et museum på Koldinghus, siden 2021 har museet været en del af Kongernes Samling.

Historie

Koldinghus er grundlagt i midten af 1200-tallet under voldsomme stridigheder mellem den danske konge og hertugen af Sønderjylland. Kolding Å dannede dengang grænse mellem Kongeriget og Hertugdømmet.

Af de bevarede bygninger er nordfløjen ældst. Den opførtes i 1447 af Christoffer af Bayern. Omkring 1500 kom vestfløjen til. I årene 1546-53 føjede Christian 3. syd- og østfløjen til. Koldinghus mistede herved sin funktion som fæstning, og slottet blev residensslot, velbeliggende for kongens ophold i den vestlige del af riget. Efter kongens død blev slottet enkesæde for hans dronning Dorothea. Desuden var slottet sæde for den lokale statsadministration, lensmanden og senere amtmanden.

Sin karakteristiske profil fik Koldinghus omkring 1600, da Christian 4. lod Kæmpetårnet opføre, og omkring 1720 omdannede Frederik 4. Koldinghus til et barokslot, men efter 1660 var kongelige besøg sjældne. 29. marts 1808 udbrød den brand, der lagde Koldinghus i ruiner. Spanske soldater, sendt herop af landets allierede, kejser Napoleon, fyrede så voldsomt op i vagtstuens kamin, at etagen over vagtstuen brød i brand. Branden efterlod slottet som en røgsværtet ruin, og i de næste 100 år henlå slottet som malerisk ruin.

Omkring 1890 stiftedes Museet på Koldinghus, og restaureringen, der afsluttedes med Inger og Johannes Exners banebrydende fornyelse af Koldinghus, begyndte. Den sidste del af restaureringen har ikke haft til formål at genskabe et kongeligt residensslot, men at bevare ruinen for eftertiden. Vældige teglstenstage er rejst over alle fløje, og syd- og østfløjen er restaureret med en moderne søjlekonstruktion, der skaber et enestående samspil mellem ruinen og den moderne arkitektur.

I den nyrestaurerede sydfløj vises skiftende udstillinger af internationalt format.

Museet

Museet på Koldinghus rummede rige samlinger. Hovedvægten i de permanente udstillinger var lagt på dansk kunst og kunstindustri. Museet viste som permanent udstilling Danmarks største udstilling af dansk sølv fra renæssancen og til vore dage - efter Koldinghus blev en del af Kongernes Samling, er sølvsamlingen overgået til Museum Kolding.

Siden den 1. januar 2021 har Koldinghus været en del af museums-institutionen Kongernes Samling, hvorefter hovedvægten i udstillingerne har været formidling af monarkiets historie.

Se også

• Kolding i 1808
• Spaniere og franskmænd i Kolding i 1808

Litteratur og kilder

• P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
• Poul Dedenroth-Schou og Vivi Jensen: Koldinghus, 2004.

Museer og seværdigheder i Kolding og omegn

Genforenings- og Grænsemuseet • Geografisk Have(Kolding Miniby) • Harteværket • Helligkorsgade 18 • Koldinghus • Kongeåmuseet • Landbomuseet • Museum Kolding • Skamlingsbanken • Sygeplejehistorisk Museum • Trapholt