Forskel mellem versioner af "Saxildhus Konditori"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Saxildhus Konditori_B31647.jpg|300px|thumb|right|Det Nyopførte Saxildhus, ca. 1905-1906. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Saxildhus Konditori_B31647.jpg|300px|thumb|right|Det Nyopførte Saxildhus, ca. 1905-1906. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | [[Fil:Saxildhus Konditori_B34193.jpg| | + | [[Fil:Saxildhus Konditori_B34193.jpg|400px|thumb|right|Saxildhus med Bertram Knudsens konditori og fortovsrestaurant, 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf. N. N.]] |
| − | + | Bygningen var opført af murermester [[H. Nielsen]]. Ejendom fik navnet 'Saxildhus' fordi grunden lå i herredsfoged Saxilds have. | |
| − | Bertram Knudsen | + | Konditoriet er grundlagt i [[1905]] af [[Bertram Knudsen]], der var søn af toldassistent C. L. Knudsen. Efter læretid hos P. Sørensen blev han videreuddannet i København og på en Amerikabåd. |
| − | + | Bertram Knudsen begyndte i det små på Banegårdspladsen, hvor han lejede lokaler i den nyopførte Saxildhusbygning fra november 1905. Han fik stor succes takket være god kvalitet og god service kombineret med et stort forretningstalent, og i [[1919]], da Banegårdspladsen blev udvidet, bekostede han et bredt fortov foran konditoriet, der nu også var blevet restaurant, så han kunne få gang i udendørsservering om sommeren. I 1930 havde han 20 mennesker beskæftiget, og fremgangen fortsatte også med hoteldrift. | |
| − | + | Da Bertram Knudsen døde i 1954, var Saxildhus Konditori landskendt for sine fremragende flødekager, kransekage, der blev indpakket i træ-æsker til forsendelse og gavebrug, og hjemmelavet chokolade i sølv- og guldæsker. Hans slogan "Det er smø´ret, der gør´et" dækkede over, at der på Saxildhus aldrig blev brugt margarine, og marcipanmassen var af speciel god kvalitet og altid fra Odense Marcipanfabrik. | |
| + | I 1950 omdannedes virksomheden til et aktieselskab, Bertram Knudsen & Søn A/S. Sønnen Stig var død ved en trafikulykke i 1935. Efter Bertram Knudsens død gik det langsomt ned ad bakke for virksomheden. En turbulent periode sluttede med, at bygmester Per Glerup i 1976 købte bygningen. Han fortsatte selv hoteldriften, mens bageriet blev forpagtet ud. Det lukkede i 1988 og erstattedes af en pub, der lukkede i 2012. Der var senere to restauranter i bygningen, som begge var forpagtet ud. I 2004 blev bygningen, der oprindelig stod i røde mursten, malet hvid. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | |||
*P.A. Høy: Saxildhus Conditori. 1905-1945. 40 Aars Udvikling, 1945. | *P.A. Høy: Saxildhus Conditori. 1905-1945. 40 Aars Udvikling, 1945. | ||
*Jens Erik Lebech: Saxildhus Konditori, Koldingbogen 1994. | *Jens Erik Lebech: Saxildhus Konditori, Koldingbogen 1994. | ||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
*Birgitte Dedenroth-Schou: Det er smør´et, der gør´et. Saxildhus og Koldings andre konditorier i Kaffe og kage, te og chokolade, Museet på Koldinghus, 2007. | *Birgitte Dedenroth-Schou: Det er smør´et, der gør´et. Saxildhus og Koldings andre konditorier i Kaffe og kage, te og chokolade, Museet på Koldinghus, 2007. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909 Saxildhus. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909 Saxildhus. | ||
| + | |||
| + | [[Kategori: Ejendomme og bygningsværker]] | ||
Nuværende version fra 22. okt 2024, 07:42
Bygningen var opført af murermester H. Nielsen. Ejendom fik navnet 'Saxildhus' fordi grunden lå i herredsfoged Saxilds have.
Konditoriet er grundlagt i 1905 af Bertram Knudsen, der var søn af toldassistent C. L. Knudsen. Efter læretid hos P. Sørensen blev han videreuddannet i København og på en Amerikabåd.
Bertram Knudsen begyndte i det små på Banegårdspladsen, hvor han lejede lokaler i den nyopførte Saxildhusbygning fra november 1905. Han fik stor succes takket være god kvalitet og god service kombineret med et stort forretningstalent, og i 1919, da Banegårdspladsen blev udvidet, bekostede han et bredt fortov foran konditoriet, der nu også var blevet restaurant, så han kunne få gang i udendørsservering om sommeren. I 1930 havde han 20 mennesker beskæftiget, og fremgangen fortsatte også med hoteldrift.
Da Bertram Knudsen døde i 1954, var Saxildhus Konditori landskendt for sine fremragende flødekager, kransekage, der blev indpakket i træ-æsker til forsendelse og gavebrug, og hjemmelavet chokolade i sølv- og guldæsker. Hans slogan "Det er smø´ret, der gør´et" dækkede over, at der på Saxildhus aldrig blev brugt margarine, og marcipanmassen var af speciel god kvalitet og altid fra Odense Marcipanfabrik.
I 1950 omdannedes virksomheden til et aktieselskab, Bertram Knudsen & Søn A/S. Sønnen Stig var død ved en trafikulykke i 1935. Efter Bertram Knudsens død gik det langsomt ned ad bakke for virksomheden. En turbulent periode sluttede med, at bygmester Per Glerup i 1976 købte bygningen. Han fortsatte selv hoteldriften, mens bageriet blev forpagtet ud. Det lukkede i 1988 og erstattedes af en pub, der lukkede i 2012. Der var senere to restauranter i bygningen, som begge var forpagtet ud. I 2004 blev bygningen, der oprindelig stod i røde mursten, malet hvid.
Litteratur og kilder
- P.A. Høy: Saxildhus Conditori. 1905-1945. 40 Aars Udvikling, 1945.
- Jens Erik Lebech: Saxildhus Konditori, Koldingbogen 1994.
- Gerda Sørensen: Mine 22 år på Saxildhus, Koldingbogen 2005.
- Birgitte Dedenroth-Schou: Det er smør´et, der gør´et. Saxildhus og Koldings andre konditorier i Kaffe og kage, te og chokolade, Museet på Koldinghus, 2007.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.909 Saxildhus.
