Elektricitetsværket

Elektricitetsværket på Sct. Jørgensgade ved åen. Billedet er fra 1902. Fotograf: M.A. Caprani

Elektricitetsværket i Sct. Jørgens Gade, oprindeligt kaldet Den Elektriske Lysstation, blev opført i 1898 i nationalromantisk stil.

Allerede i 1895 modtog Kolding Byråd flere henvendelser vedrørende igangsættelsen af elektriciteten i Kolding. Byrådet nedsatte et udvalg, der skulle undersøge spørgsmålet om elektrisk belysning. Udvalget bestod af sagfører Edvard Lau, K. Lauridsen, A. L. Johansen, S.W. Bruun og Enevold Sørensen. D. 17. juni 1897 fremlagde udvalget resultaterne af deres undersøgelse over for byrådet, og ved en efterfølgende afstemning stemte 10 for og 5 imod idéen.

Den 21. januar 1898 meddelte Indenrigsministeriet, at der kunne købes en ejendom til anlæg af en elektrisk lysstation. Af tekniske årsager var det nødvendigt, at værket blev placeret så centralt i forsyningsområdet som muligt, og man købte derfor en grund ned mod åen beliggende mellem Vestergade og Skolegade. Grundstykket, der dengang kostede 22.000 kr., lå således mellem Sct. Jørgensgade og Rendebanen.

Arkitekten bag var Valdemar Schmidt, København, som havde stor erfaring inden for området. Arkitekt og forstander for Teknisk Skole, Heinrich Wandall var konduktør på bygningen. Det projekt, som nu blev realiseret, var et jævnstrømsværk med driftsspænding på 2 x 110 volt. Værkets opførelse kostede dengang omkring 250.000 kr.

Stads- og havneingeniør Stephan Løchte valgtes som bestyrer af værket. Elektriker S. Jacobsen blev ansat som værkfører og Anton Petersen blev ansat som fyrbøder.

Den. 9. december 1898 blev værket sat i drift første gang. I Kolding Avis bragte man følgende tekst dagen efter: "I aftes lod Elektricitetsværket den elektriske Strøm løbe ud i Ledningsnettet. Den første Modtager var Skomager Carl Nielsen i Jernbanegade. Udenfor Butikken hang en stor skinnende Lyskugle - den første, der kastede Lys på Koldings Gader, og inde i Butikken var Glødelamperne tændt. I morgen følger de Herrer A.M. Schmidt, Aug. Christgau og Knudsen & Jensen efter, og successiv vil hele Byen blive oplyst med den elektriske Strøm. Muligvis."

I 1900 anvendtes ca. 20.000 Kroner til udvidelse af batteriet og køb af grund til et kulhus.

Antallet af lamper i Kolding var i slutningen af 1902 ca. 3.450, og i maj 1903 var man oppe på 4.500.

I 1904 bad Löchte om at blive fritaget for hvervet som bestyrer, og i stedet blev værkfører siden 1902, E. W. Buemann, elektricitetsværkets nye bestyrer - en stilling som han varetog i knap 40 år.

I 1904 blev maskinanlægget udvidet, hvilket dengang kostede 65.000 kr. Den næste udvidelse fandt sted i 1910, hvor maskinhallen og fyrpladserne blev udvidet. Flere udvidelser inden for maskinanlægget fandt sted i tiden der fulgte.

I 1921-1922 blev der opført en ny administrationsbygning.

Værkmester Aage Pedersen, der havde været ansat siden 1909, blev i 1941 værkets nye bestyrer.

Ved Skærbækværkets idriftsættelse den 1. april 1951, blev produktionen på elværkerne i byerne stærkt reduceret, og for Koldingværkets vedkommende betød det ombygning af turbinerne til en form for modtryksdrift med fjernvarmeproduktion som det væsentligste og el-produktionen som biprodukt.

Turbiner og andre maskiner blev fjernet i slutningen af 1980'erne, og Arkitektfirmaet Jesper Rasmussen A/S forestod en ombygning af elektricitetsværkets gamle maskinhal til kundecenter for Kolding Kommunes Forsyningsforvaltning. I 2000 stod Tegnestuen Mejeriet for indretningen af serverrum m.v. til Kolding Kommunes IT-funktion i en del af bygningen.

Litteratur og kilder

• Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982.
• K.G. Astrup: Elektrisk lysstation i Kolding, Koldingbogen 1987.
• K.G. Astrup: Kolding Bys Elektricitetsværker, Koldingbogen 1988.
• K.G. Astrup: Kolding bys el- og varmeforsyning, Koldingbogen 1989.
• Leif Leer Sørensen: Huse og pladser i Kolding, en arkitekturguide, 2004.
• Danske byer og sogne. 2. Bind. Vejle Amt.