Forskel mellem versioner af "Brandvæsenet i Kolding"
(Oprettede siden med 'I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på Koldinghus, Caspar Markdaner, og er sandsynligvis den førs...') |
Henba (diskussion | bidrag) |
||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Brandvæsnet i Kolding_B12611.jpg|300px|thumb|right|Kolding Brandstation, ca. 1928. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N]] | ||
| + | |||
I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge. | I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på [[Koldinghus]], [[Caspar Markdaner]], og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge. | ||
| − | I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten. | + | I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre, som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten. |
| − | 1. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919. | + | 1. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig af, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919. |
Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte. | Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i [[Markdanersgade]], men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i [[Vestergade]]. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte. | ||
| − | I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i | + | I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af [[Torvegade]] og [[Bredgade]], og i 1949 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i [[Caspar Müllers Gade]] på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv). |
| + | |||
| + | |||
| + | ===Litteratur og kilder=== | ||
| − | + | *Niels Jacobsen: Koldings Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byrådsbogen 1936-37. | |
| + | *Kolding Stads-arkiv: Saglig Samling 69.89. | ||
[[Kategori: Politi, brand og redning]] | [[Kategori: Politi, brand og redning]] | ||
Nuværende version fra 14. maj 2019, 08:40
I februar 1599 fik Kolding sin første brandforordning. Den blev oprettet på initiativ af lensmanden på Koldinghus, Caspar Markdaner, og er sandsynligvis den første brandforordning i Danmark. Alle byens voksne mænd havde pligt til at møde op i tilfælde af ildebrand og hjælpe med brandslukningen. Undlod en mand at møde op, blev han idømt en bøde, hvorimod en god og hurtig indsats blev belønnet med penge.
I 1736 fik Kolding en ny forordning, som med enkelte tilføjelser i 1761 vedblev at danne grundlag for byens brandvedtægter helt frem til 1887. Der var stadig borgerpligt, men der blev indført et brandværn bestående af en brandinspektør (byfogeden) og 6 brandmestre, som alle fik en ” årlig Løn efter Dygtighed og Kassens Tilstand…”. Antallet af aflønnede brandmænd steg i årenes løb, og i henhold til Lov af 21. Marts 1873 fik landets kommuner mulighed for at aflønne et fast brandkorps og dermed nedlægge borgerpligten.
1. september 1887 blev Kolding Brandvæsen oprettet i forbindelse med en ny brandvedtægt. Borgerpligten blev endnu ikke helt afskaffet, eftersom der hvert år skulle afholdes session blandt 20-45 årige mænd for at få et ydedygtigt mandskab. Der var mulighed for at betale sig fra denne pligt, hvilket mange benyttede sig af, men i 1909 ophørte den årlige session, og brandvæsenet bestod nu kun af et fastansat mandskab. Antallet af brandmænd steg støt fra 19 i 1887 til 25 i 1907 og videre til 30 i 1919.
Brandvæsenet rådede i midten af 1800-tallet over et sprøjtehus i Markdanersgade, men i begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget en egentlig brandstation i Vestergade. Materiellet blev også bedre, således fik brandvæsenet i 1908 en hestetrukket sprøjte og i 1917 en motorpumpe. Det var dog kun i tilfælde af brand udenfor byen, at materiellet var hestetrukket, indenfor bygrænsen blev det stadig trukket med håndkraft. Først i 1927 fik Kolding Brandvæsen sin første automobilsprøjte.
I 1930 flyttede brandstationen til hjørnet af Torvegade og Bredgade, og i 1949 blev der opført en helt ny brandstation med 12 lejligheder i Caspar Müllers Gade på havnen. Her blev Kolding Brandvæsen liggende indtil 1970, hvor det blev nedlagt og bygningerne overtaget af Falck. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- Niels Jacobsen: Koldings Brandvæsen fra 1599 til 1937, Byrådsbogen 1936-37.
- Kolding Stads-arkiv: Saglig Samling 69.89.
