Thomas Flensburg Thomsen

Fra KoldingWiki
Der er flere personer med navnet Th. Thomsen

Thomas Flensburg Thomsen (1807-1900) proprietær af Eltanggård (Eltang Sogn), bestyrelsesmedlem i Spare- og Laanekassen for Kolding og Omegn 1856-1900, formand for samme 1886-1900. Medlem af Eltang-Sdr. Vilstrup sogneråd fra 1841, sogneforstanderformand (sognerådsformand) 1851—1867.

I 1855 kom han ind i Landstinget ved et suppleringsvalg, men blev ikke genvalgt i 1859. Han var tiendekommissær 1858-1888, Medstifter af Kolding Sparekasse i 1856; samt dens administrerende direktør 1880—85 og derefter formand for dens repræsentantskab til sin død i 1900. Kammerråd fra 1867. Ridder af Dannebrog 1897.

Th. Thomsen var søn af købmand Thomsen fra Fredericia og pastor Th. Flensburgs datter.

Th. Thomsen blev gift med en datter af Søren Soell.

Henvisninger