Sdr. Stenderup Kirke
Sdr. Stenderup Kirke i 1992.
Kolding Stadsarkiv, fotograf: Åge Lund Jensen
| Opført: | Slutningen af 1100tallet |
| Sogn: | Sdr. Bjert Sogn |
| Adresse: | Stenderup Kirkealle 1, Sdr. Stenderup |
Sdr. Stenderup Kirke (også stavet Sønder Stenderup Kirke) ligger i landsbyen Sdr. Stenderup i Sønder Stenderup Sogn, og er opført i slutningen af 1100-tallet.
Kirkens skib, kor og apsis er i romansk stil, og tårnet er i gotisk (slutningen af 1400-tallet). Koret er opført af kløvede kampesten på svagt fremspringende skråsokkel. Våbenhuset vest for tårnet er fra 1869. Kirken er restaureret i 1869 ved kgl. bygningsinspektør L.A. Winstrup, og igen i 1997 ved Inger og Johs. Exner.
Kirkens krucifiks er unggotisk fra 1200-tallet. Præstetavlen er fra 1414 og opefter - en del relieffer af billedhuggeren Anna Maria Carl Nielsen(som er født i sognet) skænkedes til kirken i 1922. Antependium (alterforhæng) af Grethe Balle i 1997.
Kirken er beliggende på Stenderup Kirkealle 1, Sdr. Stenderup.
Litteratur og kilder
- Kirker i Kolding og omegn. Folder, Kolding Turistforening.
- Kirker i Haderslev Stift. Folder (2000)
Sønder Stenderup Sognekommune • Ejerlav: Sdr. Stenderup og Varmark
Sønder Stenderup Sogn • Sogne kategori • Ejendomme • Gader og veje • Foreninger • Personer • Sognerådsvalg
