Søren Nissen

Fra KoldingWiki
Søren Nissen

Født: 1915

Død: maj 1999

Ægtefælle: Martha

Erhverv: Arkitekt og forsikringsdirektør

Søren Nissen (f. 1915 - d. maj 1999) arkitekt og forsikringsdirektør hos Brandforsikringen.

Livshistorie

Søren Nissen startede sit arkitektfirma i 1943 på adressen Rædersvej 18. Han købte tegnearkivet af arkitekt H.L. Hansen i 1945. Ingeniør Børge Rasmussen blev ansat hos Søren Nissen i dec. 1945. Firmaet flyttede til Klostergade 17 i 1949 og igen til Låsbygade 4 i 1958. Børge Rasmussen overtog arkitektfirmaet den 1. april 1973. Firmaet ophørte i 1987.

Igennem sit arbejde som selvstændig arkitekt var han med til at præge byggeriet i Kolding og omegn, hvor han også tog del i det organisatoriske liv dels som formand for Industriforeningen og dels i bestyrelsen for Kolding Tekniske Skole.

Som branddirektør for Købstædernes alm. Brandforsikring havde han en meget stor berøringsflade til byens borgere og til byens håndværkere. Gennem mere end 25 år var han tillige amtsvurderingsinspektør for Jyllands Kreditforening for området Kolding-Vejle-Fredericia. Da han som 75-årig faldt for aldersgrænsen i Brandforsikringen, flyttede han med sin hustru, Martha, gennem 60 år til Hellerup.

Søren Nissen var søn af tømrermester Kristian Nissen og Kristine Nissen (Buhl). Statsminister Buhls søster. Samt bror til Thyge Nissen

Litteratur og kilder

  • Avisudklip fra Politiken 9-5-1999.