Rita Kristensen
Fra KoldingWiki
Rita Kristensen (født 11. december 1955 i Thorlund ved Nr. Snede) var børnehavepædagog og medlem af Kolding Byråd 1981-1984 for Socialistisk Folkeparti (SF).
Rita Kristensen voksede op med forældre som drev et mindre husmandsbrug og som den fjerde i en søskendeflok på fem. Hun stillede op i Kolding Byråd for SF i 1981 og blev indvalgt som det sidste af partiets tre mandater, der også omfattede Gunhild Due og Villy Søvndal. Her var hendes alder på 25 år meget ungt i politisk henseende. Hun fik post som næstformand i boligudvalget. Hun havde plads i byrådet frem til 9. april 1984, hvor hun efter eget ønske trådte ud, for hun kunne ikke få hverdagen til at hænge sammen med både fuldtidsjob, kommunalarbejde og familieliv.
Litteratur og kilder
- Kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-2005, skrevet af historiestuderende ved Syddansk Universitet, Kolding. Redigeret af Mogens R. Nissen. Udgivet som webpublikation af Kolding Stadsarkiv, 2009 på http://www.koldingstadsarkiv.dk