Kristkirkens Kirkesogn

Fra KoldingWiki
Kristkirken, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.
Kristkirkens sogns udstrækning. Kolding Stadsarkiv.

Fra 1860 til 1920 femdobledes antallet af indbyggere i Kolding fra under 4.000 til over 20.000. Efter Den 1. Verdenskrig kunne Kolding Kirke Sct. Nicolai Kirke ikke længere rumme alle, der boede i byen. Løsningen var i første omgang at afholde gudstjenester i Missionshuset Bethel på Tøndervej. Efterhånden blev behovet for en ny kirke med eget sogn erkendt.


Byens nye boliger blev især placeret i byens sydlige udkant. Den nye kirke blev derfor placeret syd for Kolding Å, der indtil 1864 var grænse mellem hertugdømmet Slesvig og kongeriget.


Kolding købstadskommune gav byggegrunden til den nye kirke: Kristkirken. Grunden var dækket af ”Bisseskoven”, der egentlig kun var et krat. Penge til byggeriet kom fra husstandsindsamlinger, salg af lodsedler, basarer, salg af emblemer og meget mere. Til arkitektkonkurrencen indkom seks forslag. Vinderne blev Kolding-arkitekterne Svane og Jørgensen, der var meget inspirerede af Vor Frue Kirke i København fra 1829.


Grundstenen nedlagdes 21. april 1923. Indvielsen af kirken fandt sted 22. marts 1925 efter en procession, hvor præster fra by og omegn med biskop V. Ammundsen i spidsen vandrede fra Søndergade op til den nye kirke. Tilstrømningen var så stor, at mange gik forgæves, selv om Kristkirken var - og fortsat er - Koldings største kirke.


Provst Roesen valgte kirkens navn ud fra den konsekvente brug af kristusmotiver i kirkens udsmykning: Kristi kors på tårnet, relief af Anne-Marie Carl Nielsen af Lazarus opvækkelse over hoveddøren og Thorvaldsens Kristusskikkelse placeret over altret. Navnet på det nye sogn med egen kirke blev derfor Kristkirkens sogn.


Til kirken opførtes også præstebolig og kordegnebolig, der var klar til brug i 1926. Buegangene mellem kirke og sidebygninger opførtes i 1929. I 1987 blev tilbygningen Kirkebuen med kontor til kordegn og sognemedhjælper samt møderum til cirka 100 mennesker taget i brug. Den er tegnet af arkitekt Lauge Juul.


Allerede i 1931 opførtes endnu en kirke i det nye sogn, nemlig Immanuelskirken.


I takt med øget befolkningstal udskiltes i 1965 et areal fra Kristkirkens sogn til oprettelse af Brændkjær Sogn.


Litteratur og kilder

  • Niels Nøjgaard: Kirkelivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.