Kolding Bymejeri

Fra KoldingWiki

Kolding Bymejeri blev etableret d. 1. april 1908 i Låsbygade 50 (senere nr. 48). Måneden efter åbnede man et mejeriudsalg for mælk, fløde, ost, smør og margarine på hjørnet af Haderslevvej og Tøndervej. Senere flyttede udsalget til Søndergade 3.

Mejeriet var ejet af C. Hovgaaard (f. 1870), som tidligere havde ejet Vang Mejeri. Den første bestyrer var P. G. Pedersen (f. 1885). I 1916 havde Kolding Bymejeri 16 leverandører med 350 køer.

I 1925 flyttede man til større lokaler i Sct. Jørgensgade 8. På dette tidspunkt var mejeriet ejet af Hans Bech (f. 1870).

I 1941 gik mejeriet sammen med Bramdrupdam Andelsmejeri og Andelsmejeriet Kildedyb i Nr. Bjert om at indrette et moderne mejeri i Sct. Jørgensgade. Det nye mejeri, der gik under navnet Centralmejeriet Kolding, kunne så småt starte produktionen 1. december 1941. I 1956 blev Centralmejeriet Kolding også en del af Kolding AndelsmejeriHaderslevvej, der nu havde hele salget i Kolding By og Omegn.

Litteratur og kilder

  • Kolding Folkeblad - 28-11-1941.
  • Kolding Social-Demokrat - 1-5-1908
  • Danske Mejerier - Bind 2 (1916).
  • Dansk Mejeristat - Vejle, Ringkøbing, Aarhus og Viborg Amter (1931).