Ida Bachmann
Født: 09.07.1900
Død: 12.06.1995
Ægtefælle: -
Erhverv: Bibliotekar
Ida Bachmann (09.07.1900-12.06.1995) var overbibliotekar på Kolding Bibliotek 1950-1967. Hun var boghandlerdatter fra Randers og blev student (naturvidenskabelig) i Randers 1919 og tog filosofikum 1920. 1920-23 var hun elev ved København Kommunes Biblioteker. Hun var på kursus på Brooklyn Public Library School 1923-24, volontør i Drammen 1922/23 og var assisterende bibliotekar på Brooklyn Public Library Library 1923-1926. På den tid hentede mange unge danske bibliotekarer inspiration og erfaring i USA.
Efter hjemkomsten fra USA gjorde hun sin danske uddannelse færdig på Statens Biblioteksskole 1926-27. Efter vikariater i København og Ribe blev hun assisterende bibliotekar i Esbjerg 1929 og ledende bibliotekar i Maribo 1.4.1931. Hun blev dermed den første kvindelige leder af et centralbibliotek. 1936-40 var hun medlem a bestyrelsen for Bibliotekarforeningen for Provinsens Folkebiblioteker – en forgænger for bibliotekarernes fagforening. I Maribo byggede hun 1937 et hus, som hun beholdt også under sit fravær fra byen.
I 1950 blev Ida Bachmann overbibliotekar i Kolding. I 1951 deltog hun i en international kvindedelegations rejse til Nordkorea. Delegationen var udsendt af WIDF, der var domineret af Sovjetblokken. Ida Bachmann var viceformand for kommissionen og den udsendte en rapport, der kraftigt kritiserede USA's krigsførelse og dens følger for civilbefolkningen. Ida Bachmann var viceformand for kommissionen, men det er uklart om hun fuldt ud støttede kommissionens rapport.
Imidlertid kritiserede hun den amerikanske krigsførelse i Radio Moskva på hjemturen og hun videreførte kritikken efter hjemkomsten. Under den kolde krig var sådanne synspunkter kontroversielle og Ida Bachmann blev voldsomt kritiseret af lokalpolitikere og lokalpressen, men der var også besindige mennesker, der ikke ønskede at straffe mennesker for deres holdninger. Berlingske Tidende mente at Ida Bachmann var kommunist. Kritikken ramte også biblioteket. Bibliotekets bogvalg og bogpleje blev også kritiseret. Der opstod krav om afsked af Ida Bachmann og bibliotekets personale. Biblioteket var foreningsejet og bestyrelsen nægtede at gøre, som repræsentanter for byrådet forlangte. Samtidig ønskede kommunen at overtage biblioteket. Situationen var fastlåst i tre år og de kommunale bevillinger blev kraftigt indskrænket. Først ved undervisningsminister Julius Bomholts indgreb i december 1954 kom en løsning i stand. Biblioteket blev kommunalt og de planlagte fyringer blev opgivet.
Efter bibliotekets kommunalisering i 1955 blev forholdene bedre. Bevillingerne steg og bogbestand og udlån voksede. I 1961 blev indrettet ungdomsafdeling i udlånssalen og indvielsen skete med et ungdomsbal og dans mellem reolerne – det havde man ikke set før! Efterhånden blev pladsforholdene for snævre og 1966-68 gennemførtes en ombygning, hvor udlånsarealet blev forøget og bibliotekets administration flyttede over i 1. salen langs Jernbanegade. Ida Bachmann fratrådte 1. august 1967. Formand for det kulturelle udvalg Borg Mogensen skrev efter Ida Bachmanns afgang fra Kolding Centralbibliotek en portrætartikel om hende. Heri hedder det bl.a: ”Så da Ida Bachmann 1. august 1950 kom til Kolding som overbibliotekar, var det ikke blot som den erfarne bibliotekar, der kunne mere end sit decimalsystem, men også en frisk pust fra en verden uden for et lille Verona, en karsk blæst, der nok kunne kruse andedammen. Der blev strid om Ida Bachmann, fordi hun med sin ranke personlighed og engagerede viden om verden havde en videre horisont end gadespejlets ramme.”
Efter tiden i Kolding vendte hun hjem til sit hus i Maribo. I Kolding havde hun deltaget i 1960ernes kampagne mod atomvåben. I 1980erne blev det fulgt op deltagelse i tidens fredsbevægelse. Hun var også aktiv i Amnesty International. I et interview i 1988 fastholdt hun, at det var Sydkorea, der var angriberen ved Koreakrigens udbrud – et synspunkt, der ikke stemmer med den konventionelle viden.
Ida Bachmanns kommunikationstrang fremgår nok allerede af ovenstående, som dog kan suppleres. I 1948 var hun medforfatter til drejebogen for folkebibliotekernes propagandafilm ”Biblioteket er åbent”. Hun var udenrigspolitisk korrespondent for ”Frit Danmark” og ”New York Herald-Tribune”. Så tidligt som 1923 skrev hun om biblioteksspørgsmål i ”Bogens Verden”. Biblioteksvæsen, USA, amerikansk litteratur og udenrigspolitiske spørgsmål fylder meget i forfatterskabet. Mange artikler blev trykt i ”Frit Danmark”, ”Information” og ”Land&Folk”. Hun opfattede sig selv både som journalist og bibliotekar.
Hun døde 12.juni 1995 i Maribo. Om man i dag anser Ida Bachmann for en helt eller en heks afhænger nok til dels af om man deler hendes politiske anskuelser. Selv om man er uenig i hendes holdninger, kan hendes robusthed og energi aftvinge respekt.
Henvisninger
- Arkivalier om Ida Bachmann (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
- De danske bibliotekarstand 1950 (Den danske bibliotekarstand 1950)
- Den danske bibliotekarstand 1963 (Den danske bibliotekarstand, 2. udgave 1963)
- Jørgen Svane-Mikkelsen: En samfundsnyttig gerning. Kolding Folkebibliotek, 1993.
- Mogens Lund: Kolding Bibliotek i 100 år 1879-1979. Kolding Kommunebiblioteker, 1979.
- Ole Harbo: Kolding Krig i Kolding (i: Bibiotekspressen 2023, nr. 5) (kan læses via: 87207757)
- Ida Bachmann: Hvad jeg lærte i Amerika (i: Bogens Verden, Årg. 9 (1927), side 43-47)
- Ida Bachmann: Biblioteker og demokrati (i. Kulturkampen, 2. årg., nr. 2 (1936), side 25-27)
- Ida Bachmann: Amerika! Amerika! Forlaget Fremad, 1947.
- Borg Mogensen: Vagtskifte (i: Kolding Centralbibliotek 1967-1969)
- Kenneth Prehn: Hun gav verden besked om krigen – og fik de kolde krigere på nakken (i: Lolland-Falsters Folketidende 8.10.1988)
- FBI-rapporter om Bertolt Brecht, Ruth Berlau og Ida Bachmann 1943-1957. Findes i Historisk Samling for Besættelsestiden i Esbjerg.
- Tilsyneladende er der ikke bevaret noget privatarkiv efter Ida Bachmann.
